Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 33
dis il y avait un temps, ou on ne parlait que de ca å Pétersbourg,"
sagde Fyrst Galjzin, idet han leende sprang op fra sin Plads ved
Klaveret og satte sig hen ved det andet Vindue. — , Det er den
latterligste Historie, jeg har hørt. Jeg kender hele Sagen til dens
mindste Enkeltheder …."
Saa begyndte han livligt og kvikt at fortælle et eller andet
Kærlighedseventyr, som vi vil udelade, da det ikke har nogen
Interesse for os. Men mærkeligt var det, at ikke alene Fyrst
Galjzin men ogsaa de andre Herrer, der laa henslængt i mage-
lige Stillinger ved Vinduet eller ved Klaveret, nu syntes helt an-
dre Mennesker end før, da de spadserede paa Boulevarden. Den
latterlige Hovenhed og Opblæsthed, der dengang var saa frem-
trædende hos dem, var nu som blæst bort. Her, ene mellem sig
selv, var de =— især Kalugin og Galjzin — meget elskværdige
Mennesker. Samtalen drejede sig nu videre om Kammerater og
fælles Bekendte i St. Petersborg.
»Hvordan gaar det Maslovskij?"
»Hvem af dem? Er det ham i Liv-Ulanregimentet eller ham i
Garden til Hest?"
»Jeg kender dem begge. Men Gardisten har jeg kun set som
en ren Grønskolling, der lige var kommen ud af Skolen. Hvordan
gaar det den ældre Broder? Er han Ritmester nu?”
»Ja, for længe siden."
»Og han er ikke ked af sin Zigeunerske ?"
»Jo, hende har han givet Rejsepas."
Og paa denne Maade fortsattes Samtalen endnu i nogen Tid.
Derefter satte Fyrsten sig til Klaveret og foredrog en Zigeu-
nervise udmærket smukt og smagfuldt. Praskukin gav sig til at
synge anden Stemme og gjorde det saa godt, at de andre bad ham
om at blive ved, hvorover han følte sig meget tilfreds og smigret.
Oppasseren kom mu ind med Te, Fløde og Kringler paa en
Sølvpræsenterbakke.
»Byd Fyrsten!" sagde Kalugin.
»Hvor det er underligt at tænke sig," udbrød Galjzin, idet han
tog sig et Glas Te og gik hen til Vinduet igen, ,at vi er inde i den
belejrede By og dog kan spille paa Klaver, drikke Te med Fløde
til og sidde i en Lejlighed, som er saa hyggelig, at jeg kunde
ønske at eje Mage til den i St. Petersborg."
»Ja, men kunde man ikke en Gang imellem have det lidt
hyggeligt,” bemærkede den gamle Oberstløjtnant, som altid var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
