Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
utilfreds med alt, ,vilde det ligefrem være utaaleligt stadig at gaa
og vente paa, at der skal ske noget, utaaleligt at se paa, hvor-
ledes man daglig slaar en hel Del Mennesker ihjel, uden at man
dog øjner nogen Ende paa det. Det vilde ikke være til at holde
ud, naar man under saadanne Forhold skulde leve i Snavs op
over Ørene og nægte sig alle mulige Bekvemmeligheder.”
»Ja, hvad skal saa vore Infanteriofficerer sige!" afbrød Kalu-
gin ham, ,de, som lever ude i Bastionerne sammen med Solda-
terne og spiser samme simple Suppe som de Menige? Hvor-
ledes kan de holde det ud?"
»Ja, hvorledes? Der kan endogsaa gaa hele ti Dage, i hvilke
de ikke skifter Linned. De er beundringsværdige — ligefrem
Helter
Netop som han havde sagt dette, bankede det paa, og en
Infanteriofficer traadte ilsomt ind i Værelset.
»Jeg ... jeg har Ordre til ... kan jeg faa Generalen ... hans
Excellence i Tale for at overbringe en Melding fra General N.?"
spurgte han med et lidt kejtet og genert Buk.
Kalugin rejste sig uden at besvare Officerens Buk og bad
ham med en fornærmelig, nedladende Høflighed og et tvungent
officielt Smil om at vente, til de var færdige. Han værdigede
ham ikke mere nogen som helst Opmærksomhed og bød ham ikke
engang at tage Plads, men vendte sig om mod Galjzin, hvem han
konverserede paa Fransk, saa at den stakkels Officer, der blev
staaende midt inde i Værelset, ikke vidste, hvad han skulde gøre
af sig selv.
»Sagen er vigtig og haster," sagde han, efter at han havde
staaet saaledes et Minut.
,Naa, maa jeg saa bede Dem følge mig," svarede Kalugin og
gik efter at have trukket sin Uniformsfrakke paa med ham ind i
Generalens Værelse.
SEh bien, messieurs, je crois que cela chauffera cette nuit,”
bemærkede Kalugin, da han kom tilbage igen.
»Hvorledes det? Skal der gøres Udfald?" spurgte de andre
tre i Munden paa hinanden.
»Jeg véd intet. —De vil nok selv faa at se, hvad der sker,"
svarede Kalugin med et hemmelighedsfuldt Smil.
»Min Chef er paa Bastionen; saa er jeg vist nødt til ogsaa at
tage derud," sagde Praskukin og spændte sin Sabel om sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
