Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 47
sig. Kun en Gang imellem kastede Glimtet af Kanonskuddene
og Gnisterne, der fløj omkring i Mørket, hver Gang en Bombe
sprang, et Lysskær hen over Kompagniet og dets Omgivelser.
Blandt Soldaterne herskede der en trykkende Tavshed ; de skynd-
te sig af Sted og gjorde sig alle Umage for at komme forrest i
Kolonnen. Gennem Kanonernes lange, rullende Tordenbrag hør-
tes deres taktfaste Trit og Bajonetternes Klirren. Alt imellem af-
brødes Tavsheden af et Suk, et Udbrud som: ,,Herre Gud, hvad
skal det ende med!" eller en uhyggelig Stønnen efterfulgt af
Raabet: ,Kom med en Baare!" I det Kompagni, Mikhajlov førte,
krævede Artilleriilden den Nat ikke mindre end 26 Ofre. Oppe
paa Bastionen raabte Posten: ,,Dæk!", og i samme Nu susede
en Kanonkugle hen over Hovedet paa Kompagniet, får ned i Jor-
den, rodede op i den, og kastede en Hagel af Sten ud til alle Sider.
»Det er dog Pokkers, hvor det gaar langsomt," tænkte Pras-
kukin, som fulgtes med Mikhajlov og idelig saa" tilbage. ,Jeg tror
næsten hellere, jeg vil løbe i Forvejen. Jeg har jo overbragt Be-
falingen. Nej, det er bedre, jeg lader være, for ellers kunde det
let hedde sig, at jeg var en Kujon. Lad ske, hvad der vil! Jeg
følger med Kompagniet."
»Hvorfor mon han endelig vil følges med mig, den Ulykkes-
fugl?" tænkte for sit Vedkommende Mikhajlov. ,,Altid bringer
han Ulykke med sig. Se, der kommer en Bombe! Sagde jeg det
ikke nok!"
Efter at have tilbagelagt et Par Hundrede Skridt mødte de
Kalugin, der som sædvanlig klirrede flot med sin Sabel. Kalugin
var paa Vej ud til Skyttegravene for i Følge sin Generals
Ordre at erkyndige sig om, hvorledes det gik med Arbejderne
derude. Saa snart han saa’ Mikhajlov, faldt det ham ind, at han
i Stedet for at udsætte sig for den voldsomme Ild, hvad han jo
heller ikke havde faaet Befaling til, kunde lade sig nøje med at
indhente de fornødne Oplysninger hos denne Officer, som lige
kom fra Skyttegravene. Hos Mikhajlov fik han ogsaa virkelig
nøje Besked. Kalugin fulgtes et lille Stykke med de to andre og
gik saa videre ad Løbegraven, som førte til Blenderingen.
»Naa, hvad nyt?" spurgte en Officer, som sad ganske alene
inde i det hyggelige Værelse og spiste til Aften.
»Intet! Det lader til, at Fægtningen er hørt op!"
»Hørt op? Det er ikke muligt! Generalen gik tværtimod for
et Øjeblik siden op i Udkigstaarnet igen. Der er sendt endnu et
mm
|
|
i
|
|
.
"7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
