Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
tigere, nærmere og nærmere, saa Gnisterne føg ud af Brandrøret
og den uheldsvangre Hvislen af Bomben tydeligt kunde høres,
dalede den lige ned over Bataillonen.
»Smid jer!" var der én, der raabte.
Baade Mikhajlov og Praskukin smed sig saa. Praskukin, der
havde knebet Øjnene sammen, saa’ intet, men hørte kun, at
Bomben slog ned i Nærheden af ham.
Der gik et Sekund, saa langt som en Time. Bomben sprang
ikke. Praskukin ærgrede sig allerede over, at han uden Nytte
havde kastet sig ned som en Kryster. Det var meget muligt, at
Bomben var gaaet i Jorden langt borte, og at det var den rene
Indbildning, at Brandrøret laa og spruttede ved Siden af ham.
Han lukkede Øjnene op og saa’ med en vis Glæde, at Mikhajlov
ogsaa havde smidt sig og nu laa ubevægelig, saa lang han var,
næsegrus paa Jorden. Men i det samme faldt hans Øje paa det
lysende Brandrør, der laa og snurrede rundt halvanden Alen fra
ham.
Skræk, iskold Skræk, der fuldstændig dræbte alle Tanker og
Følelser, tog ham fangen. Han skjulte Ansigtet i sine Hænder.
Der gik endnu et Sekund, et Sekund, i hvilket en hel Verden
af Følelser, Tanker, Forhaabninger og Erindringer dukkede op i
ham.
,Hvem slaar den ihjel, Mikhajlov eller mig, eller os begge
paa én Gang? Og bliver det mig, hvor rammer den mig saa? I
Hovedet? Saa er alt forbi. I det ene Ben? Saa sætter de det af.
Men kloroformeres vil jeg, saa er det dog muligt, jeg slipper derfra
med Livet. Maaske slaar den kun Mikhajlov ihjel. Saa kan jeg
fortælle, hvorledes vi gik sammen, og Bomben dræbte ham, saa
Blodet sprøjtede op paa mig. Nej, den ligger nærmest ved mig —
det bliver mig!"
Dér kom han til at huske paa de tolv Rubler, han skyldte
Mikhajlov. En Gæld i St. Petersborg, han for længe siden burde
have betalt, randt ham i Hu. Motivet af den Zigeunervise, han
havde sunget den foregaaende Aften, foresvævede ham ogsaa.
Den Kvinde, som var. ham kærest, viste sig lyslevende for ham i
Kappe med lilla Baand. Et Menneske, som havde fornærmet ham
for fem Aar siden, og med hvem han endnu ikke havde klaret
denne Sag, fremstillede sig ogsaa for hans Bevidsthed. Men
sammen med disse og tusinde andre Erindringer, forlod Følelsen
af det nærværende, af den forestaaende Død, ham ikke et Øje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
