Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 53
blik. ,For Resten kan det være, den ikke springer," faldt det
ham ind, og med Fortvivlelsens Energi gjorde han en voldsom
Kraftanstrengelse for at lukke Øjnene op. Men i samme Nu
skimtede han gennem det lukkede Øjenlaag en stærk, rød Flam-
me. Halvt bedøvet af et forfærdeligt Knald fik han et Slag midt i
Brystet. Han løb et Par Skridt frem, men snublede over sin Sabel
og faldt saa om paa Siden.
»Gud ske Lov, jeg slap med en Kontusion," var hans første
Tanke, og han vilde føre Hænderne op til Brystet, men de var
som fastsurrede, og Hovedet sad som i en Skruestikke. For Øj-
nene af ham vrimlede det med Soldater, som han uvilkaarlig
talte: ,En, to, tre Soldater; han i Slængkappen er en Officer."
Saa kom der et Glimt, og han tænkte: ,Var det fra en Mortér
eller fra en Kanon? Nej, det maa have været fra en Kanon!"
Igen et Skud, igen Soldater, fem, seks, syv Soldater, som mar-
scherede forbi. Pludselig faldt det ham ind: ,,Nu marscherer de
hen over mig og træder mig ihjel." Han vilde raabe til dem, at
han laa her saaret og hjælpeløs, men Munden var bleven saa tør,
at Tungen klæbede fast til Ganen, og den ulideligste Tørst pla-
gede ham. Han kunde mærke, at Brystet paa ham var vaadt.
Denne Fornemmelse af Væde mindede ham om Vand, og saa for-
pint var han af Tørst, at han ønskede at slukke den med det vaade,
der randt ned ad Brystet. ,Jeg maa have slaaet mig til Bløds, da
jeg faldt," tænkte han, og stadig stærkere blev hans Rædsel for,
at Soldaterne, som uophørlig vrimlede forbi ham, skulde komme
til at træde paa ham og træde ham ihjel. Han samlede alle sine
Kræfter og vilde raabe: ,Tag mig!" Men hans Raab kvaltes i en
saa uhyggelig Stønnen, at han selv ræddedes ved at høre Lyden
deraf. En Mængde røde Gnister flimrede for Øjnene af ham, og
det forekom ham, at Soldaterne kom hen og lagde store Sten oven
paa ham. Gnisterne blev færre og færre, Stenene knugede ham
mere og mere. Han gjorde en Anstrengelse for at vælte dem af
sig, strakte sig krampagtigt, og nu hverken saa”, tænkte, hørte
eller følte han noget som helst mere. Der laa han, død som en
Sten, ramt af en Bombestump lige midt i Brystet. —
"R
JÅ
H=
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
