Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
XII
Saa snart Mikhajlov fik Øje paa Bomben, smed han sig ogsaa
ned paa Jorden, og ligesom hos Praskukin myldrede der gennem
hans Hjerne en hel Verden af Følelser og Tanker i de to Sekunder,
Bomben laa i Nærheden af ham, før den sprang. Han bad sagte
og blev ved at gentage: ,,Ske din Vilje!" — ,,Hvorfor valgte jeg
den militære Løbebane?" tænkte han paa samme Tid, ,hvorfor
begik jeg tilmed den Dumhed at træde over i Infanteriet for at
komme til at gøre Krigen med? Havde jeg ikke gjort langt klo-
gere i at blive ved Ulanregimentet i Tula? Bare jeg var bleven
hos Natascha! Nu ser jeg Følgerne deraf." Og han gav sig til at
tælle: En, to, tre, fire, forestillende sig, at hvis Bomben sprang
paa et lige Tal, vilde han slippe godt derfra, men sprang den paa
et ulige, vilde han blive slaaet ihjel. ,,Det er ude med mig, nu dør
jeg!" får det gennem ham, da Bomben sprang — om det var paa
et lige eller et ulige Tal, lagde han ikke Mærke til — og han følte
et Slag og en voldsom Smerte i Hovedet. ,,Herre, vær du mig
Synder naadig!" fik han sagt. Han rejste sig over Ende, slog
Armene sammen om Hovedet, og tumlede saa baglængs om uden
Bevidsthed.
Hans første Fornemmelse, da han kom til sig selv igen, var,
at Blodet flød ham ned over Næsen, og han følte en nagende
Smerte i Hovedet, skønt langt fra saa stærk som før. ,,Det er
Sjælen, der drager bort,” tænkte han, ,hvad mon der bliver af
den? Herre, tag mig hen i Fred!" — ,Det er kun underligt,"
tænkte han videre, ,at jeg, skønt døende, saa tydeligt kan høre
Søoldaternes Trin og Lyden af Skuddene." —
,Halløj! Hid med en Baare! Kaptajnen er skudt!" raabte en
Stemme over Hovedet paa ham. Han kendte straks paa Stem-
men, at det var Trommeslageren Ignatjev.
De tog ham ind under Armene og løftede ham op paa Baaren.
Han forsøgte at aabne Øjnene og saa” over sig den mørkeblaa
Stjernehimmel og to Bomber, som får af Sted, den ene jagende
efter den anden. Han fik Øje paa Ignatjev og paa Soldaterne, der
stod ved Ambulancebaaren, og pludselig gik det op for ham, at
han endnu hørte til denne Verden.
Han var let saaret i Hovedet af en Sten. Dette følte han
næsten som en Skuffelse, for han havde saa fuldstændig forberedt
sig paa at forlade denne Verden, at det næsten var ubehageligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
