Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
»Ja, kom! Lad os gaa! Jeg bryder mig ikke om Suppen, Spis
du den!" sagde han til sin Kammerat ved Bordet.
»Men du var jo saa sulten!" indvendte denne.
»Jeg vil ikke have noget!"
Da de var kommet udenfor paa Trappen, sagde Vladimir til
sin Broder: ,,Naa, lad mig saa høre, hvordan du har det?" og
blev ved at udtrykke sin Glæde over Gensynet; men om sig selv
fortalte han ikke det mindste.
Der gik omtrent fem Minutter, inden Brødrene fik nogen-
lunde talt ud. Den ældste, Mikhail, spurgte derefter Vladimir,
hvorfor han ikke havde søgt Ansættelse i Garden, hvilket alle
havde ventet.
»Jeg længtes efter snarest muligt at komme til Sebastopol.
Gaar alt vel her, kan jeg komme endnu hurtigere frem end i
Garden. Dér bruger man ti Aar om at avancere til Oberst, men i
Sebastopol var Totleben kun to Aar om at gennemgaa Graderne
fra Oberstløjtnant til Generalmajor. Naa, og falder jeg, er der
ingen Ulykke i det!"
»Jo, du er mig den rette," bemærkede Broderen med et
Smil.
»Men véd du, hvorfor jeg navnlig ønskede at komme til Se-
bastopol?" vedblev Vladimir rødmende og med et undseligt Smil,
som om han skammede sig ved det, han nu vilde sige. ,,Det var,
fordi jeg undsaa mig ved at være i St. Petersborg, medens mine
Brødre gik i Døden for Fædrelandet. Og saa ønskede jeg ogsaa
at være sammen med dig!" tilføjede han endnu mere undselig.
»Hvor du dog er komisk!" udbrød den anden og trak sit
Cigaretfoderal op af Lommen. Uden at se paa Broderen bemær-
kede han dernæst: ,Skade kun, at vi ikke skal være sammen!"
»Men hør! Sig mig oprigtigt, er det meget slemt at være ude
i Bastionerne?" spurgte Vladimir pludselig.
»I Begyndelsen kniber det, men senere, naar man vænner
sig dertil, gaar det af sig selv. Det vil du nok komme til at er-
fare."
»Og sig mig endvidere, om du tror, at Sebastopol kan holde
sig? Jeg mener nu, at Fjenden aldrig tager den!"
»Ja, Gud maa vide det!"
»Der er kun ét, der ærgrer mig. Tænk dig, hvilken Ulykke
jeg har oplevet. Undervejs stjal de en af vore Kofferter, netop
den, hvori jeg havde min Chakot. Jeg er altsaa nu i en dødelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
