Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
»Naa, tag saa dine Ting, og lad os straks komme af Sted!"
sagde endelig Mikhail.
Vladimir, der rødmede og syntes at blive noget forvirret ved
disse Ord, tav først lidt. Derefter udbrød han: ,Skal vi virkelig
lige straks køre til Sebastopol ?"
»Vist saa! Du fører jo ikke meget med dig; det, du har, kan
vel pakkes sammen i en Fart?"
»Ja, udmærket! Lad os straks komme af Sted!" svarede Vla-
dimir med et Suk og gik saa hen til Døren, der førte ind til Væ-
relset. Men han blev staaende udenfor og sænkede sørgmodigt
Hovedet, idet han tænkte: ,Jeg skal altsaa lige paa Stedet til Se-
bastopol og udsætte mig for Bomberne. Det er forfærdeligt! Naa
lad gaa! Lige saa godt først som sidst. Tager jeg af Sted nu, føl-
ges jeg da i det mindste med min Broder,"
Sagen var den, at han først nu ved Tanken om, at han om
lidt sad oppe i Teljegaen, som skulde føre ham lige lukt ind i
Sebastopol uden at standse undervejs, rigtig klart forestillede sig
den Fare, han selv frivillig havde søgt. Han blev helt forvirret
ved Tanken om, at den nu var saa nær. Endelig lykkedes det ham
at berolige sig selv lidt, og han gik ind i Værelset. Der forløb et
Kvarter, men han kom ikke ud til Broderen igen. Denne aabnede
Døren for at kalde paa ham. Vladimir havde endnu ikke begyndt
at pakke ind, men stod og talte med en anden Officer følende
sig til Mode som en Skoledreng, der gør noget forkert. Da han
saa” Broderen stikke Hovedet ind ad Døren, blev han i allerhøje-
ste Grad forvirret og konfus.
»Nu kommer jeg straks! Vent blot et Øjeblik paa mig!"
skyndte han sig at sige.
Et Øjeblik efter kom han virkelig ogsaa ud af Døren og gik
hen til sin Broder, idet han udstødte et dybt Suk. ,Tænk dig, at
jeg ikke kan køre med!" sagde han.
»Hvad behager? Hvad er det for noget Vrøvl?"
»Jeg skal ganske oprigtig sige dig hvorfor, Mischa! Ingen af
os unge Officerer, der fulgtes ad fra St. Petersborg, har flere
Penge; vi staar endogsaa i Gæld til Stabskaptajnen, du før saa”
derinde. Aa, hvor jeg skammer mig!"
Broderen rynkede Brynene og stod længe uden at sige et
eneste Ord. Endelig sendte han Vladimir et mørkt og vredt Blik
og spurgte ham: ,Skylder du ham meget?"
»Nej, ikke synderlig meget! Men det er en bandsat generende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
