Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
spurgte Volodja sin Broder, da de i Tusmørket kørte videre til
Sebastopol.
»Aa, han kan nok gaa an, men han er gerrig som en Ulykke!
Kommissionæren derimod kan jeg ikke udstaa; det ender med, at
jeg engang gaar hen og giver ham en Dragt Prygl."
IX
Det var næsten helt mørkt, da de kørte ned imod den store
Bro, som førte tværs over Reden. Volodja var egentlig ikke i
daarligt Humør, men det var, som om en tung Byrde hvilede
paa hans Hjerte. Alt hvad han havde hørt og set i de sidste Dage,
stemmede saa lidt med de Indtryk, han bragte med sig fra St.
Petersborg. Han mindedes den store lyse Eksamenssal med det
parketterede Gulv, Kammeraternes muntre, venlige Stemmer og
deres glade Latter, og tænkte paa, hvor glad han var, da han
første Gang trak sin ny Uniformsfrakke paa. Saa tydeligt stod det
for ham, hvorledes den elskede Czar, som han saa ofte havde set
i de syv Aar, han havde tilbragt paa Kadetskolen, havde taget
Afsked med ham og de andre Kadetter og kaldt dem for sine
elskede Børn. Og hvor lidt lignede ikke Virkeligheden de lyse
og forhaabningsfulde Drømme, som havde opfyldt ham, inden
han forlod Hovedstaden.
»Saa, nu er vi der!" sagde Broderen og sprang ud af Vognen,
da den standsede ved Fortet Mikhail. ,,Faar vi Lov at passere
Broen, vil vi straks begive os til Nikolajkasernen, hvor du kan
blive til i Morgen tidlig, medens jeg gaar til mit Regiment i Ba-
stion 5. Der faar jeg nok Besked om, hvor dit Batteri ligger, og
i Morgen kommer jeg saa og følger dig derhen."
»Nej, hvorfor det? Lad os hellere følges ad!" svarede Volo-
dja. ,Jeg vil med dig ud i Bastionen! Det er lige saa godt, at jeg
vænner mig til det straks. Kan du være der, kan jeg vel ogsaa!"
»Nej lad hellere være!"
»Jo, tag mig med! Saa kan jeg i det mindste prøve, hvor-
dan det gaar til derude!"
»Ja, jeg raader dig til ikke at følge med mig. Men hvis du
endelig vil, saa for mig gerne."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
