Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 85
Den skyfri Himmel var allerede saa mørk, at de klare Stjer-
ner og Bomberne, der for af Sted som lysende Prikker, traadte
tydeligt frem. Omridsene af Fort Mikhails store, hvide Mure og
af den nærmeste Del af Broen tegnede sig skarpt i Mørket.
Skuddene øg Eksplosionerne fulgte uden Ophør efter hinanden,
og saa stærke var Bragene, at Luften rystede derved. Gennem
al denne Larm og ledsagende den som et Akkompagnement hør-
tes Bølgernes ensformige, hule og klagende Lyd. Vinden fra
Havet bar en klam Luftning ind over Land.
Brødrene nærmede sig nu Broen. Ved Enden af denne stod
en Post, en gammel indkaldt Forstærkningsmand, som kejtet
fældede sit Gevær og raabte: ,,Hvem der!"
»En Officer!" svarede Løjtnant Koselzov.
»Holdt! Ingen maa passere!"
»Men jeg skal nødvendigvis over!"
»Spørg saa Officeren derhenne, om De maa!"
Vagtkommandøren, der havde taget sig en Lur paa et Skibs-
anker, rejste sig op fra sit Sæde og gav Brødrene Tilladelse til at
passere. ,,Nej, denne Vej! Ikke den anden! Hvor skal den Vogn
hen? Kør alle over paa én Gang!" raabte han henimod nogle
med Skansekurve tungt belæssede Køretøjer, som spærrede Ad-
gangen til Broen.
Næppe var Mikhail og Volodja kommet ud paa denne, før de
mødte flere Soldater, som gik og talte højrøstet sammen.
»Hør, Brødre, véd I hvad!" sagde en af dem, ,herovre aander
man friere! Det er, Gud hjælpe mig, som om Luften paa denne
Side er en hel anden end den i Sebastopol."
Aa, det er mere en Talemaade!" svarede en anden Soldat. —
»For nogle Dage siden slog en Bombe ned her i Nærheden og rev
Benene af to Matroser."
Brødrene passerede den første Ponton, men da de kom til
den næste, standsede de, for at Vognene kunde passere forbi dem.
Paa dette Sted stod Brodækket til Dels under Vand. Vinden, der
syntes svag, saa længe de var paa Landjorden, blæste nu stærkt
og stødvis. Broen gyngede; de høje, brusende Søer, som slog
mod Bjælkeunderlaget og brødes mod Ankerkættingerne og To-
vene, gik helt op over Brodækket. Det mørke Hav, der skum-
mede og støjede i afmægtig Vrede, tegnede sig som en sort Stribe
i den lysegraa, stjernebesatte Horisont. Langt ude til højre blin-
kede Lysene paa den fjendtlige Flaade. Til venstre saas som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
