Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 95
samlede Kappen om sig og sagde med en søvnig Stemme: ,,Aa,
hvad gør det; jeg kan ligé saa godt ligge udenfor.”
Og dermed forsvandt han ud af Døren uden at være rigtig
vaagen endnu.
XII
Nu, da Volodja var ene med sig selv og sine Tanker, blev han
greben af Rædsel og Fortvivlelse over sin egen. sørgelige og for-
styrrede Sindstilstand. Han længtes saa inderligt efter Søvnen
for at kunne glemme alt omkring sig, men navnlig sig selv. Saa
slukkede han da Lyset, lagde sig paa Sengen, og efter at have
taget Feltkappen af dækkede han sit Ansigt til med den. Han var
nemlig mørkeræd og havde været det fra sin Barndom. Som han
laa allerbedst, fik ham med ét den Idé, at der vilde komme en
Bombe farende gennem Husets Tag og slaa ham ihjel. Han be-
gyndte derfor at spidse Øren, men hørte ikke andet over sig end
Batterichefens Skridt.
»Hvis den slaar ned her i Værelset," tænkte han, ,vil den
først dræbe ham ovenpaa og saa mig; den Trøst har jeg altsaa,
at den ikke slaar mig alene ihjel." Denne Tanke beroligede ham
noget; han mente nu at kunne falde i Søvn. Men da blev han
greben af en hel ny Frygt. ,Hvis Franskmændene tager Sebasto-
pol i Nat og trænger ind her i Huset? Hvad skal jeg saa forsvare
mig med?" Han stod op igen og begyndte at gaa rundt i Værel-
set. Frygten for denne ny Fare trængte fuldstændig hans Rædsel
for Mørket i Baggrunden.
I Værelset fandt han ikke noget, han kunde forsvare sig med ;
det skulde da være en Sadel, og en Samovar, som laa henne
mellem Skramleriet. ,Jeg er en ussel, fejg, elendig Pjalt!" ud-
brød han atter, greben af en stærk Følelse af Modbydeligehed
og Foragt for sig selv. Han lagde sig igen hen paa Sengen og
gjorde sig Umage for at lade være at tænke paa noget som helst.
Men Indtrykket af Dagens Begivenheder dukkede mod hans Vilje
op i hans Bevidsthed, paa samme Tid som Lyden af Kanonskud-
dene, der fik Vinduesruderne i Værelset til at klirre, paa ny min-
dede ham om Faren. I halvvaagen Tilstand laa han og drømte:
hvor han saa” hen, myldrede der med saarede svømmende i deres
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
