Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 103
»Hvad behager, De tvivler da ikke om, at De faar Deres
Penge? — De forbavser mig virkelig!"
»Hvem skal jeg henvende mig til for at faa min Gevinst?"
brummede Majoren, som havde omtrent otte Rubler til gode. ,Jeg
har tabt over tyve Rubler, som jeg har indbetalt til Bankøren, og
nu, da jeg har vundet, faar jeg intet."
»Hvor skal jeg skaffe Penge fra," svarede Bankøren, ,naar
der ingen er paa Bordet?"
»Jeg vil have, hvad jeg har vundet!" svarede Majoren høj-
røstet. ,Jeg holder mig til Dem. Ham der vil jeg ikke have noget
at gøre med."
Men nu blev den unge Officer hidsig og sagde til Majoren:
»De har jo hørt, at jeg har lovet at betale i Morgen. — Hvor tør
De dog vove at komme med Uforskammetheder til mig?"
»Jeg siger kun, hvad jeg kan forsvare. Intet ordentligt Men-
neske vilde bære sig ad, som De har gjort. Hører De det!" raab-
te Majoren endnu højere end før.
»Naa, lad det nu være nok, Fjodor Ivanovitsch, hold nu op!"
sagde de medspillende og søgte at berolige Majoren.
Men vi vil lade Tæppet gaa ned for denne Scene. I Morgen
— maaske allerede i Dag — vil enhver af dem, vi har set her-
inde, frejdigt og kækt gaa i Døden for Fædrelandet. Naar Men-
nesker maa leve under saa skrækkelige og haabløse Forhold, at
selv den koldblodigste gribes af dødelig Rædsel, er det i øvrigt
kun naturligt, at de søger Trøst og Glemsel ved at bedøve sig
selv. Skønt ikke altid lysende lige klart ulmer døg hos enhver af
dem en Gnist af Heltemod, som i Farens Stund slaar ud i lys
Lue og fører dem frem til mægtig Stordaad.
XVII
Bombardementet fortsattes den paafølgende Dag med samme
Styrke som den foregaaende. Klokken lidt før elleve om Formid-
dagen sad Volodja mellem sine ny Kammerater, blandt hvilke
han allerede følte sig nogenlunde hjemme, Han iagttog med Op-
mærksomhed de Ansigter, som omgav ham, spurgte ud om alt
muligt og lod selv Munden løbe, det bedste, han kunde. Artilleri-
dL feed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
