Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
officerernes fordringsløse og ligefremme Samtale tiltalte Volodja,
paa samme Tid som den indgød ham Ærefrygt, fordi den havde
et vist lærd Anstrøg. Selv vandt han ved sit smukke, ungdomme-
lige "Ansigt og undselige Væsen hurtigt sine Kammerater. Den
ældste af disse, Batteriets næstkommanderende, Kaptajnen, var
en lille Mand med høje Tindinger og rødligt Haar. Opdraget
efter Artilleriets gamle Traditioner var han ridderlig og galant og
holdt af at omgive sig med en vis Nimbus af Lærdom. Han søgte
straks at komme paa det rene med den ny Officers artilleristiske
Kundskaber, idet han spurgte ham ud om forskellige Opfindelser
påa Artillerividenskabens Omraade, Men for øvrigt spøgte han
saa godmodigt med Volodja og behandlede ham saa faderligt, at
denne var aldeles henrykt derover. Sekondløjtnant Djadenko var
en ung Mand, som talte med stærk lillerussisk Akcent. Det var
Synd at sige, at han saa’ pyntelig ud i sin gamle hullede Uni-
formsfrakke og med sit strittende Haar. Hans Bevægelser var
urolige og nervøse, og der kunde ikke siges et Ord, uden at han
ivrigt og højrøstet paastod akkurat det modsatte. Men alligevel
syntes Volodja godt om ham, for han saa”, at der under den
haarde Skal laa gemt baade Retskaffenhed og en sjælden Hjer-
tensgodhed. Djadenko tilbød uafladelig Volodja sin Tjeneste og
søgte indtrængende at overbevise ham om, at alt Skytset i Se-
bastopol var opstillet paa en højst uheldig Maade. Saa var der
Løjtnant Tschernovitzskij, som hele Tiden sad med ”optrukne
Øjenbryn. Skønt han var den høfligste af dem alle og udmærkede
sig ved en vis Omhu i Paaklædningen — Frakken var hel og
børstet, og ned ad hans Atlaskes Vest hang endogsaa en Guld-
urkæde — kunde Volodja ikke rigtig bruge ham. Tschernovitzskij
spurgte ham ud om, hvad Czaren og Krigsministeren foretog sig
for Øjeblikket, fortalte ham med en noget forloren Begejstring
om alle de Heltebedrifter, der var udøvede i Sebastopol og be-
klagede sig over, at den rigtig ægte Fædrelandskærlighed var saa
sjælden. Han glimrede i det hele taget med sin Aand, sine Kund-
skaber og sin ædle Tænkemaade, men Volodja fandt ham baade
ubehagelig og opstyltet, og det slog ham, at de andre næsten al-
drig henvendte Ordet til Tschernovitzskij. Junker Vlang, hvis
Søvn Volodja i Gaar havde forstyrret, var ogsaa til Stede. Han
lukkede næsten slet ikke Munden op, men sad for sig selv i en
Krog af Værelset, lo naar de andre lo, bragte sine Kammerater,
hvad de trængte til, gik rundt med Brændevinsflasken og rul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
