- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
112

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol

XX

Vlang, der lod til at være ganske overordentlig fornøjet over
at skulle følge med Volodja, skyndte sig ud af Værelset for at
træffe de fornødne Forberedelser til Turen. Klædt paa til Af-
marsch kom han tilbage for at hjælpe sin unge foresatte, hvem
han med største Iver overtalte til at medtage Sengklæder, Pels,
nogle gamle Numre af ,,Fædrelandske Annaler" %), en Kaffe-
kande med Spritindretning og forskellige andre mer eller mindre
nyttige Sager. Kaptajnen raadede Volodja til at gennemlæse
»Ledetraad for Artilleriofficerer", inden han rykkede ud. Særlig
anbefalede han ham at studere Afsnittet om Skydningen med
Mortérer og at tage en Afskrift af forskellige Skydetabeller, som
henhørte herunder. Volodja tog straks fat paa dette Arbejde, og
skønt han endnu var lidt urolig, ikke saa meget paa Grund af
den Fare, han gik i Møde, som fordi han frygtede for, at det
skulde skørte ham paa Mod, mærkede han dog til sin Forbav-
selse og Glæde, at han nu langtfra var saa bange som i Gaar.
Men han var jo ogsaa beskæftiget og ikke mere paavirket af Mør-
ket. Det gaar desuden med Frygten som med enhver anden stærk
Følelse, at den ikke kan blive ved at holde sig paa samme Højde.
Rædslen fra i Gaar havde kort sagt raset ud.

Klokken lidt før fem, lige som Solen var ved at skjule sig bag
Nikolaj Kasernen, kom Oversergenten ind og meldte ham, at
Mandskabet var traadt an og ventede udenfor. ,Jeg har givet
Vlang Styrkelisten, Deres Velbaarenhed," sagde han, ,De kan
faa den hos ham."

En Snes Artillerister med Sabel paa, men uden Oppakning,
stod opstillede henne om Hjørnet af Huset. Idet Volodja, sam-
men med Junkeren, gik hen imod dem, faldt det ham ind: ,,Skal
jeg holde en lille Tale til Folkene eller simpelt hen sige: Goddag,
Børn! Ja, hvorfor skal jeg ikke sige: Goddag, Børn! Det hører
sig jo endogsaa til ”").’" Med frejdig og kæk Røst raabte han saa:
»Goddag, Børn!’’ og Soldaterne svarede muntert og fornøjet paa
dette Tilraab, thi Volodjas friske og ungdommelige Stemme klang

+) Et dengang meget læst russisk Maanedsskrift, O.A,

44) I den russiske Hær er det Skik, at den foresatte hilser paa Folkene ved at tilraabe
dem: Goddag, Børn! — Denne Hilsen besvares med, at Folkene alle som én istemmer et
Leveraab, O.A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free