Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
»Nej, mig gør Kuglerne ikke noget," svarede Melnikov.
»Dér — det skal du have, fordi du er saa tapper!" sagde
den unge Soldat og rakte Melnikov Blykorset, han havde skaa-
ret ud.
»Jo, min Bror, jeg har udtjent, saa snart Freden bliver slut-
tet," begyndte den gamle Soldat igen. — ,Der skal nemlig være
kommen Befaling til, at hver Maaned vi tilbringer her i Seba-
stopol, skal regnes for et Aar."
»Ja, hvad enten du har Ret eller ej," svarede hans Kamme-
rat, ,Saa er det sikkert, at Czaren vil holde Mønstring i Var-
schau, saa snart Krigen er forbi, og at vi derfor vil blive hjem-
sendte, om ikke for bestandig saa dog indtil videre.”
Netop som han havde sagt dette, kom en Rikochet, der sum-
mede om Ørene paa dem og klaskede ned paa en Sten i Nær-
heden.
»Tag dig i Vare for, at du ikke bliver hjemsendt inden Af-
ten!" sagde en Soldat, som havde hørt deres Samtale.
Alle de andre gav sig saa til at le.
Og ikke alene inden Aften, men i Løbet af de næste to Ti-
mer blev to af de Soldater, som sad uden for Blenderingen, hjem-
sendte for bestandig, og fem saarede, men de øvrige blev ved
med at spøge lige saa muntert og fornøjet som før.
I Løbet af Natten var de to Mortérer bleven istandsatte, saa
at der nu kunde skydes med dem igen. Kl. 10 Formiddag lod
Volodja efter Ordre fra den øverstbefalende i Bastionen sit
Mandskab træde an og rykkede ind med det i Batteriet. Saa snart
Folkene kom i Virksomhed, var der ikke fjerneste Spor af den
Frygt at mærke hos dem, som havde vist sig den foregaaende
Dag. Vlang var den eneste, der ikke kunde bekæmpe sin Æng-
stelighed. Han dækkede sig hvert Øjeblik og dukkede med Ho-
vedet. Vasin var for Resten heller ikke fri for at være lidt urolig.
Han før omkring fra et Sted til et andet og kastede sig idelig ned
paa Jorden. Volodja var overordentlig henrykt og begejstret, og
tænkte ikke i fjerneste Maade paa, at han var udsat for Fare.
Glæden over, at han opfyldte sin Pligt, at han ikke alene ikke
var fejg, men endogsaa tapper, Følelsen af, at han havde noget
at kommandere over, og Tanken om, at der var tyve Mand til
Stede, som fulgte enhver af hans Bevægelser med spændt Op-
mærksomhed, gjorde ham kæk og forvoven. Han pralede end-
ogsaa lidt med sin Tapperhed og lapsede sig for sine Soldater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
