Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
XXV
Men det skulde nu ikke gaa Volodja ganske som Broderen.
Han sad igen inde i Blenderingen sammen med sine Folk og
hørte paa et Eventyr, som Vasin fortalte, da han med ét skræm-
medes op af Raabet: ,Fjenden stormer!" Hans Hjerte begyndte
øjeblikkelig at banke heftigt, og han følte, at alt Blodet veg fra
hans Kinder. Et Øjeblik stod han aldeles raadvild, men da han
saa” den Ro, hvormed Folkene knappede deres Feltkapper og én
for én krøb ud af Blenderingen, blev han selv rolig. En af Sol-
daterne — det var nok Melnikov — sagde endogsaa spøgende :
»Naa, Folkens, skal vi saa ud og byde dem Brød og Salt)!"
Volodja krøb ud af Blenderingen med Vlang lige i Hælene og
ilede hen til sit Batteri. Kanonilden var ophørt paa begge Sider.
Han var nu helt kæk paa det igen; dog var det ikke saa meget
Folkenes Ro som Vlangs ynkelige Skikkelse, der gav ham Mod
og Handlekraft. ,,Kan jeg vel være bekendt at ligne ham?" tænk-
te han, idet han ivrigt løb hen til Brystværnet, der dækkede hans
Mortérer. Herfra kunde han tydeligt se, at Franskmændene stor-
mede frem mod Batteriet over en aaben Mark og fyldte de nær-
meste Løbegrave, hvor deres Bajonetter blinkede i Solen.
En lille bredskuldret Zuavofficer løb med dragen Kaarde i
Spidsen for de andre og satte behændigt over et dybt Hul.
»Skydning med Kartæsker!" raabte Volodja, idet han sprang
ned fra Brystværnet, men hans Folk havde allerede ladet paa
egen Haand, og inden han fik kommanderet Fyr, fløj Kartæ-
skerne med en ejendommelig raslende og klingrende Lyd ud i
Luften først fra den ene og såa fra den anden Mortér. Volodja,
der løb ivrigt frem og tilbage mellem sine to Stykker Skyts og
kommanderede, tænkte nu slet ikke mere paa Faren. Fra Løbe-
graven ud til Siden hørtes heftig Skydning og ivrige Kommando-
raab. Dér laa vort Infanteri, som skulde dække Batteriet.
Med ét raabte en skingrende, forskrækket Stemme ud til ven-
stre for Batteriet: ,De omgaar os! Fjenden er i Ryggen paa 05!"
Da Volodja hørte dette Raab, som straks gentoges af flere andre
Stemmer, saa” han sig tilbage. En Snes Franskmænd kom til
Syne bag ude. Forrest løb en smuk, sortskægget Soldat, som
”) Den gamle russiske Velkomsthilsen. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
