Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
væltede ned mod Reden, over Broen og bredte sig paa Nord-
siden. Langsomt og skjult af et uigennemtrængeligt Mørke drog
den bort fra det Sted, hvor den efterlod saa mange tapre Brødre.
Uden Sværdslag forlod Hæren den bloddrukne Jord, som den i
elleve Maaneder havde forsvaret mod en Modstander, der var
dobbelt saa stærk som den selv.
Den første Følelse, som greb enhver Russer, da han modtog
Befaling til uden Kamp at rømme Sebastopol, var uendelig tung
og pinlig; den næste var Frygten for at blive forfulgt. Saa snart
vore Soldater havde forladt de Steder, hvor de saa længe havde
kæmpet, følte de noget, der lignede Modløshed. Ængstelige og
urolige trængte de sig i Mørket hen imod Broen, der gyngede
frem og tilbage i den stærke Blæst. Infanteriregimenter, Milits-
batailloner og Kommandoer af Marinesoldater blandedes sam-
men til én eneste stor Klump af Mennesker og klirrende Bajo-
netter, gennem hvilken de beredne Officerer, der skulde videre
med Befalinger, med Nød og næppe banede sig Vej. Civile Folk
og Oppassere tiggede og bad forgæves om at maatte slippe frem
med deres Bohave og Tøj. Artilleriet arbejdede sig med sine
tunge, rumlende Kanoner gennem Mængden og ned til Reden
for hurtigst muligt at komme af Sted. Selvopholdelsesdriften var
oppe hos enhver, hvor travlt og ivrigt han saa var beskæftiget.
Ønsket om at komme bort fra dette uhyggelige Sted, hvor Døden
lurede overalt, fandtes hos alle. Hos den dødeligt saarede Soldat,
der laa paa Kajen blandt fem Hundrede andre Lidelsesfæller og
bønfaldt Gud om Befrielse; hos Militssoldaten, der af al Magt
borede sig ind i den tætte Menneskemængde for at give Plads for
Generalen, som red frem; hos Generalen, der med Ro og Fast-
hed ledede Troppernes Marsch over Broen og holdt igen paa
Soldaterne, som hastede fremad; hos Sømanden, der havde for-
vildet sig ind i en marscherende Bataillon og klemtes saa stærkt
af den bølgende Mængde, at han knap kunde trække Vejret ;
hos den saarede Officer, som laa henstrakt paa Ambulancebaaren
og ikke kunde komme videre paa Grund af Trængselen; hos
Artilleristen, der i seksten Aar havde fulgt den samme Kanon i
godt og i ondt, og som nu adlydende en Befaling, hvis Mening
han ikke forstod, hjalp med til at styrte sin tro Ledsager ud over
Brinken og ned i Vandet, og hos Matroserne, som efter at have
boret Skibene i Sænk hurtigt roede bort i Barkasserne. Saa snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
