Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv 1 Kavkasus fi
kene, der hidtil ikke havde sagt et Ord, blev nu livlige og vaagne.
Nogle hoppede om snart paa et Ben øg snart paa et andet, eller
tog Livtag med hinanden for at holde Varmen, andre fik Mad-
posen frem, og de ivrigste fordrev Tiden med at gøre Geværgreb.
Ude imod Øst begyndte Taagen at lette, men paa samme Tid blev
det endnu mere fugtigt og klamt. De enkelte Genstande traadte
lidt efter lidt ud af Mørket, saa at jeg nu kunde skelne ikke alene
de grønne Lavetter og Kanonernes Malm, der var bedækket med
smaa matte Dugperler, men ogsaa mine Artilleristers Skikkelser,
af hvilke jeg kendte hver enkelt udenad. Foran mig laa Fodfolket
i lange, mørke Rækker med deres blinkende Bajonetter og de
skinnende Kogekedler bag paa de sorte Tornystre.
Efter en Snes Minutters Forløb brød vi atter op, men rykkede
kun nogle Hundrede Skridt frem og gjorde saa igen Holdt. Til
højre skimtede jeg Flodens høje stejle Bred, der kransedes af en
tatarisk Kirkegaards aflange lodrette Sten, foran os og til venstre
en svag blaasort Stribe, som tittede frem gennem Taagen, og helt
ude i Horisonten en endnu svagere, næsten forsvindende Stribe.
Vi kørte op til Hvil, Kompagniet, der var afgivet til Kanonbedæk-
ning, satte Geværerne sammen, og et Par Batailloner rykkede ind
i den foranliggende Skov med Geværet i lang Rem og Øksen paa
Nakken.
Et Kvarterstid efter var hele den aabne Strækning mellem
Skoven og os bedækket med flammende, knistrende Baal, der
sendte tunge Røgskyer op mod Himlen. Overalt mødte mit Øje
travle Søoldaterskikkelser, der ragede op i Ilden med Hænder og
Fødder eller kom slæbende med store Grene, som de kastede ind
i Flammerne; men henne fra Skoven hørte man gjaldende Økse-
hug og de faldende Træers Bragen.
Mine Artillerister havde — formodentlig for at stikke Fod-
folket ud — tændt et eneste stort Baal, der blussede saa stærkt,
at det sved i Haar og Skæg, naar man kom i Nærheden af det.
Ud fra de vaade Grene, som Folkene smed paa Ilden, sivede Van-
det i store Draaber, som sydende og spruttende faldt ned i Flam-
mehavet, der sendte slikkende Ildtunger hen over det hvide, rim-
dækte Græs. Men Soldaterne vilde have mere Blus paa endnu og
kastede derfor den ene mægtige Gren efter den anden og store
Totter vissent Græs ind i det brændende Svælg.
Velentschuk, der gerne vilde gøre sin Uret god igen, var den
aller ivrigste til at smide Ved paa Baalet. Da jeg nærmede mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
