Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 13
III
»Ak ve, ak ve! Jeg har glemt min Pibe! Hør, véd I hvad,
Kammerater, det er forbandet kedeligt!" gentog Velentschuk.
»Du skulde ryge dig en Segar, min rare Ven," sagde Tschikin,
idet han blinkede med Øjnene og satte Munden op til en Gri-
masse, ,Jeg ryger altid Segarer hjemme, det smager saa øndigt."
De andre var naturligvis lige ved at revne af Latter.
»Naa saa du har glemt dit Pibetøj," bemærkede Maksimov,
der ikke deltog i Latteren, overlegent og fornemt, medens han
bankede Piben ud mod sin venstre Haand. ,,Men hvor var du
egentlig henne, Velentschuk, da vi tog af Sted ?"
Velentschuk vendte sig halvt om imod ham og førte Haanden
op mod Huen, men sænkede den igen.
»Du maa vist ikke have sovet Rusen ud fra i Gaar Aftes, siden
du kunde falde i Søvn allerede paa Morgenstunden. Det faar du
dig nok en ordentlig Omgang for."
»Gid jeg maa krepere paa selve Stedet, Fjodor Maksimovitsch;
hvis jeg har har smagt saa meget som en Draabe Brændevin i
Gaar eller i Dag," svarede Velentschuk. — ,,0g hvad Glæde
skulde jeg desuden have af at drikke mig fuld?" tilføjede han
med et Suk.
»Naa ja, det maa du nu selv klare for Øvrigheden, som du
bedst kan, men bliver du saadan ved, gaar det dig ilde," sagde
den veltalende Maksimov i en meget blidere Tone end før.
»Ja, det er ligefrem et Mirakel, Kammerater," vedblev Velent-
schuk efter en lille Pavse, idet han kløede sig i Nakken. ,,Nu har
jeg tjent i over femten Aar, men endnu aldrig har jeg oplevet
noget lignende. Da vi fik Ordre til at stille, begav jeg mig straks
hen paa Vej til Parken, som det var min Pligt, og da fejlede jeg
ikke det mindste. Men allerbedst som jeg gik, fik jeg en Fornem-
melse, som om en tog mig i Kardusen og væltede mig om paa
Jorden. I det samme faldt jeg i Søvn, og saa hørte og saa” jeg ikke
mere. Det maa have været den sovende Syge i egen Person, der
kom og overfaldt mig."
»Ja, jeg havde ogsaa mit Hyre med at fåa dig vaagen," sagde
Antonov, medens han halede sine Støvler paa. ,Jeg puffede og
sparkede til dig, men lige meget hjalp det, du laa ligesom en død
Klods."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
