Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Soldaterliv i Kavkasus
,Naa, og du mente naturligvis, at jeg var drukken," bemær-
kede Velentschuk.
»Ja, saadan var der ogsaa en gammel Kone hjemme," fortalte
Tschikin, ,som laa og sov oppe paa Ovnen to Aar i Træk. I Be-
gyndelsen halede og ruskede de i hende, for de troede, at hun
sov paa samme Manér som alle vi andre, men til Slutningen op-
dagede de, at hun ikke var til at faa vaagen. Ja, det er rigtigt som
jeg siger, min rare Ven."
Hør, fortæl os engang, hvordan du imponerede Bønderfolket,
dengang du havde Orlov hjem," sagde Maksimov smilende og
sendte mig et Blik, der skulde sige: ,,Har De ikke Lyst til at høre,
hvad det dumme Menneske fortæller ?"
»Jo, det gik meget nemt til," svarede Tschikin. ,Ser du, først
spurgte en af dem om, hvordan vi havde det her. Hvordan vi har
det? sagde jeg. — Vi har det rigtig godt, min rare Ven, og de
gi’er os saa meget at æde og drikke, som vi vil ha’e. Hyer Mand
faar en Kop Skurkelade baade Morgen og Aften, og til Middag
vanker der ægte Perlegrynsuppe med Skum paa. Brændevin faar
vi ikke, men derimod Modera, saa meget vi vil drikke, og det er
en fin Modera, kan du tro, for den koster 42 Kopeker foruden
Flasken.”
Han talte hurtigt og med stor Tungefærdighed som en, der har
fortalt den samme Historie saa ofte, at han kan den udenad.
»Jo, det er en dejlig Modera, vi faar," faldt Velentschuk, der
lo højest af dem alle, ham i Talen. ,Ha, ha, ha!"
"Naa, men hvad fortalte du dem saa om de asiatiske Folke-
stammer, som vi ligger her og kriges med?" spurgte Maksimov
ham paa ny, efter at Latteren havde lagt sig lidt.
Tschikin svarede ikke, men bøjede sig hen over Ilden, ragede
en Glød ud med en Pind, lagde den i sin Pibe og røg nogle Mi-
nutter af sin Stilketobak, medens han nød sine Kammeraters
spændte Ansigter. Da han endelig havde pustet tilstrækkelig Røg
ud, lagde han Piben, satte sin Hue helt bag i Nakken og fortsatte
sin Fortælling med mange Grimasser og løjerlige Ansigtsfordrej-
ninger. — ,Ja, en af dem spurgte mig saa om, hvordan Tyrken og
den bitte Tscherkesser var at kriges med," fortalte han med sin
sædvanlige Tungefærdighed. »Hør, min rare Ven, svarede jeg,
her i Kaukasus har vi ikke én, men mange Slags Tscherkessere,
Der er nu først dem, der lever oppe i Klippebjærgene, og som
æder Sten i Stedet for Brød. De holder seks Alen i Højden, midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
