Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Soldaterliv i Kavkasus
til Skovstiens sorte Muld, laa Løvets visne Dække inde under de
høje Træer.
Ude i Skyttekæden blev Bevægelserne livligere, og de smaa
hvide Røgskyer baade hos os og ovre hos Fjenden blev hyppigere.
Dragoner med vajende Smaafaner paa deres Lanser red op i Fjen-
dens Flanke, ud fra Skoven kom Fodfolket marscherende kom-
pagnivis og under lystig Sang, og Vogne belæssede med Træstam-
mer og vældige Grene rullede forbi os og kørte op i en lang Ræk-
ke bagude. Generalen kom ridende hen til mig og sagde, at jeg
om lidt kunde trække mig tilbage. Men her var heller ikke rart
at være, for Fjenden havde sat sig fast i nogle Buske i Forlæn-
gelse af vor venstre Flanke, hvorfra han generede os stærkt med
sin Ild. Den ene Kugle efter den anden summede og hvislede for-
bi Ørene af os og klaskede ned paa Lavetter og Kanoner, heldig-
vis uden at saare nogen af Mandskabet. Fodfolket, der laa bag ved
os, fik travlt, traadte i en Fart til Gevær, formerede Kæde og be-
svarede Fjendens Ild. Ovre fra Buskene blev Skydningen endnu
livligere, og Kuglerne fløj nu om os i tætte Sværme.
Mine Artillerister havde lige saa stor Respekt for Geværkug-
lerne, som Infanteristerne for lidt siden havde haft for Granater-
ne. Tschikin rev nok Vittigheder af sig, naar Kuglerne peb ham
om Ørene, men hans Ansigt var dog ikke fuldt saa fornøjet som
ellers. Om en af Kuglerne, der susede hen over Hovedet paa os,
sagde han: ,Se, hvor du har travlt, min rare Ven!" en anden,
der meldte sig med en gemytlig Brummen, kaldte han for »Bien" ,
og en tredje, som fløj forbi os med et langtrukkent, klagende
Hvin, døbte han med Navnet ,Tudekælling", hvilket vakte al-
mindelig Munterhed.
Den lille Rekrut, der aldrig havde været med til de Løjer før,
dukkede sig og trak Hovedet ned mellem Skuldrene, hver Gang
der kom en Kugle, og de andre 10 saa af ham og spurgte ham, om
han kendte den, siden han bukkede saa høfligt for den. Selv Ve-
lentschuk, der ellers var saa rolig og koldblodig i Faren, syntes i
Dag slet ikke i sit Es og brummede over, at vi ikke sendte dem
inde i Buskene et Par Kartæsker. ,Hvorfor skal han have Lov til
at gøre os Fortræd, uden at vi svarer ham?" hørte jeg ham sige.
"Hvis vi drejede Kanonerne og gav ham en lille Hilsen, skulde vi
snart faa Munden stoppet paa ham."
Jeg fandt selv, at han havde Ret, og befalede, at der skulde
lades med Kartæsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
