Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Soldaterliv i Kavkasus
stet, er vi Mennesker dog nu engang saa løjerligt konstruere-
de, at jeg for disse selvsamme Dumrianners Skyld gaar og spo-
lerer mine bedste Aar hernede i dette forbandede Land."
Xx
I dette Øjeblik lød der Stemmer udenfor, og lidt efter traadte
tre Officerer ind i Hytten. Det var Bataillonens Chef, Major Kir-
sanov, hans Adjudant og Kaptajn Trosenko.
Kirsanov var en undersætsig, førladen Mand med smaa sorte
Knevelsbarter og svømmende Øjne. Naar han lo, skinnede disse
Øjne som to fugtige Stjerner, der i Forbindelse med hans opspær-
rede Mund og fremstrakte Hals gav hans Fysiognomi et forunder-
lig dumt Udtryk. Majoren gjaldt for at være temmelig indskræn-
ket, men da han var godt inde i sin Tjeneste, ivrig og punktlig,
var han vel anskrevet hos sine foresatte og ret respekteret af sine
undergivne. Udenfor Tjenesten forstod han ogsaa at hævde sin
Stilling, da han holdt strengt paa sin Værdighed og som en god
Økonom altid havde Penge paa Lommen.
"Naa, hvad er det I snakker om, Nikolaj Fjodorovitsch ?"
spurgte han, saa snart han var kommet indenfor.
,Aa, vi sidder og taler om, hvor behageligt det er at tjene her-
nede," svarede Bolkhov.
Da Kirsanov i det samme opdagede, at jeg var Junker og ikke
Officer, lod han — formodentlig for at imponere mig — som om
han ikke hørte Bolkhovs Svar, og gjorde ham et nyt Spørgsmaal.
»Er De ikke træt, gode Kaptajn?" spurgte han overlegent.
»Nej," begyndte Bolkhov, vi -….-"
Men Majoren afbrød ham, formodentlig for igen at imponere
mig, og sagde nedladende :
,Det var en smuk Affære i Dag, Kaptajn, ikke sandt ?"
Adjutanten var en beskeden ung Mand med et godmodigt og
behageligt Ansigt. Jeg havde før truffet ham hos Bolkhov. Han
kom ofte hos ham, og naar han saa havde siddet i en Krog flere
Timer i Træk uden at sige noget og røget den ene Cigaret efter
den anden, anbefalede han sig gerne med et høfligt Buk. Som saa
mange andre fattige, russiske Adelsmænd havde han valgt den
militaire Karriere, fordi det var den nemmeste, men nu, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
