Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus al
stingveret Mand, ud påa Stentrappen. Han var i Dagliguniform og
bar et hvidt, emailleret Kors i Knaphullet. Efter ham fulgte Majo-
ren, Adjudanten og et Par andre Officerer af hans Stab. Gene-
ralens Holdning og Bevægelser viste tydeligt, at han var en Mand,
der kendte sit eget høje Værd.
»Bonsoir, saadanne la comtesse," sagde han, idet han rakte
sin Haand ind gennem det aabne Karetvindue.
En lille Haand i Glacéhandsker mødte hans, og et fint, nyde-
ligt Ansigt i bleggul Silkehat viste sig i Karetvinduet.
De vekslede nøgle Ord, som jeg ikke kunde høre, og derpaa
sagde Generalen smilende:
»Vous savez, que j’ai fait voeu de combattre les infidtles, pre-
nez donc garde de le devenir."
Inde fra Kareten hørte jeg Latter og en Stemme, der læspede:
»Adieu done, cher général."
»Non å revoir," svårede Generalen, ,et n’oubliez pas que je
m’invite pour la soirée de demain."
I det samme satte Kareten sig i Bevægelse og rullede bort.
»Se her," tænkte jeg, da jeg lidt efter gik hjem til mit Kvar-
ter, ,har vi nu en Mand, der er i Besiddelse af alt, hvad man kan
ønske sig: Rigdom, Rang og et hædret Navn. Men dog er der ikke
mere Alvor i ham, end at han, lige før han skal i en Kamp, hvis
Udfald kun Gud kender, staar og courtiserer en smuk Dame og
inviterer sig selv til Te hos hende den næste Dag."
Da jeg senere ud paa Aftenen atter var henne hos. Adjudanten
for at faa at vide, naar vi skulde af Sted, traf jeg hos ham en ung
Løjtnant af Garnisonen, hvis Væsen udmærkede sig ved en næ-
sten kvindelig Ængstelighed og Blyhed. Han stod og beklagede
sig over, at nogle af hans Kammerater ved deres Intriger havde
forhindret, at han var bleven kommanderet med til den forestaaen-
de Ekspedition, og ytrede den dybeste Indignation over deres
skændige Opførsel, som han lovede at huske dem ved given Lej-
lighed. Og hvor omhyggeligt jeg end studerede Udtrykket i hans
Ansigt og lyttede til Klangen af hans Stemme, kunde jeg dog ikke
komme til andet Resultat, end at han var dybt oprørt og bedrøvet,
fordi han ikke skulde ud og skyde paa Tscherkesserne og selv ud-
sætte sig for deres Kugler. Han var som sagt meget ulykkelig,
men hans Sorg mindede mig nærmest om Barnets, naar det græ-
der, fordi det har faaet uretfærdige Prygl. — Denne unge Mand
4%
rad |" —d/1 VEDR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
