Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søldaterliv 1 Kavkasus 61
»Jeg troede, at det var et Barn, de havde faaet fat i og vilde
myrde," sagde han op til os med et undseligt Smil.
Xx
Paa Hjemvejen red Generalen forrest sammen med Rytteriet,
og den Bataillon, som jeg havde fulgt paa Udvejen, var tildelt
Arrieregarden. Kaptajn Khlopovs og Løjtnant Rosenkranz’s Kom-
pagnier dannede Bagdækningen.
Hvad Kaptajnen havde forudsagt, slog fuldstændig til. Næppe
var vi kommet ud paa Skovsletten, førend Bjærgboerne baade til
Fods og til Hest myldrede frem fra begge Sider, og saa nær var
de os, at jeg tydeligt kunde se enkelte af dem snige frem fra Træ
til Træ krumbøjede og med Bøssen i Haanden.
Kaptajnen tog sin Hue af og gjorde Korsets Tegn, og nogle af
de ældste Soldater fulgte hans Eksempel. Inde fra Skoven hørte
vi vilde Krigshyl, og nøgle gennemtrængende, uforstaaelige Raab
lød over til os. Korte, skrattende Riffelskud fulgte efter hinanden
Slag i Slag, og fra højre og venstre peb Kuglerne os lystigt om
Ørene. Ude i Kæden herskede der fuldstændig Ro, men en Gang
imellem hørte jeg dog en Bemærkning som: ,Ja, de kan sagtens
derovre, for de er dækket af Træerne," eller ,Blot vi havde en
Kanon her, saa skulde vi snart faa dem til at pille af."
Et Batteri kørte op i Stilling, og efter et Par Kartæsksalver
syntes Fjendens Ild at blive noget svagere, men da vi benyttende
os heraf begyndte at trække os tilbage, summede Kuglerne end-
nu tættere om os end før, og samtidig hylede og skreg de som
sande Djævle ovre i Skoven.
Da vi var kommet omtrent tusinde Alen fra Landsbyen, hvis-
lede der nøgle Kanonkugler hen over Hovedet paa os. Jeg saa’ en
Soldat blive smadret af em af dem — men hvorfor fortælle alle
Enkelthederne i denne skrækkelige Scene, naar jeg vilde give
meget til, at jeg kunde glemme den.
Løjtnant Rosenkranz skød hele Tiden selv med: han raabte
uafladelig til sine Folk og sprængte frem og tilbage langs Skytte-
kæden paa sin skummende Hest. Han var noget bleg, men det
passede godt til hans krigerske Ansigt.
Den unge Fændrik var ellevild af Henrykkelse. Hans sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
