Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 71
Grunden til, at han stedse vandt, ene var den, at han spillede
klogere og mere beregnende end vi andre. Og nu viste det sig
dog, at denne dygtige Spiller ikke alene havde sat alle sine Penge
til, men ogsaa de fleste af sine Ejendele.
»Ja, han har altid et nederdrægtigt Held, naar han spiller
med mig," brummede Løjtnant Orlovskij, og derfor har jeg ogsaa
svoret ikke mere at indlade mig med ham."
»Hør sig mig, min Far," sagde Schenschin, idet han blinkede
hen til mig med det ene Øje, ,,er det sandt, at De har tabt 300
Rubler til ham ?"
»Ak nej, det forslaar ikke," svarede Løjtnanten ærgerligt.
»Og nu fortryder De det, da det er for sent; ja saadan gaar det
altid. — Naa ja, vi véd jo for Resten alle, at han er Regimentets
første Optrækker," sagde Schenschin leende. ,,Det kan Guskov
bedst bevidne, for han hjælper ham med at blande Kortene; det
er derfra deres Venskab stammer, min Far." Kaptajnen lo saa
hjerteligt, at hans tykke Mave rystede, og al Punschen fløj ud af
hans Glas; Guskov fandt derimod ikke Spøgen synderlig mor-
som. Han blev rød i Hovedet, gjorde flere Gange Tilløb til at
sige noget, førte Haanden op mod sin ynkelige Knevelsbart, men
sænkede den hurtigt igen.
»Det er en daarlig Spøg, Kaptajn," sagde han omsider med
sagte og tonløs Røst, idet han rejste sig halvt op og satte sig ned
igen. ,Husk, at der er flere til Stede her, som ikke kender mig
og maaske dømmer mig efter min gamle slidte Pels. De skal vide,
at..." Her kvaltes hans Stemme, og atter får hans smaa røde
Hænder med de sorte Negle umotiveret op til Ansigtet, ruskede
i Haaret og Skægget, kløede Næsen og gnikkede Øjnene.
»Det er ikke Spøg, det er mit ramme Alvor, min Far," ved-
blev Schenschin leende uden at lægge Mærke til Guskovs Sinds-
bevægelse. Denne hviskede nogle uforstaaelige Ord, indtog en
stolt Positur og saa’ hen paa Schenschin med et haanligt Smil.
»Ja," tænkte jeg, da jeg saa” dette Smil, ,,ham har jeg baade
set og talt med før, men hvor — det maa Gud vide!"
»Hør, vi er vist gamle Bekendte," sagde jeg til ham, da
Schenschins Latter endelig havde lagt sig lidt. Guskovs Ansigt
opklaredes, og hans Øjne fæstede sig paa mig med et pludseligt
Udtryk af Glæde. z
»Ja, jeg kendte Dem straks," svarede han paa Fransk. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
