Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 73
ladende Smil rakte mig sin lille behandskede Haand lige saa
usikkert og famlende som nu. Jeg maatte i Tankerne give Fru
Ivaschin Ret i, at hendes Broder virkelig var en forstandig og
behagelig ung Mand, der, saa vidt jeg kunde dømme, havde al
Udsigt til at gøre Karriere i Livet. Han saa” ret godt ud, var ual-
mindelig soigneret og havde et net og tilbageholdent Væsen uden
at være genert. Ganske vist var der noget selvtilfredst udbredt
over ham, men man tilgav ham det let paa Grund af det ung-
dommelige, ja næsten barnlige Udtryk i hans Ansigt. Senere ud
paa Vinteren fortalte man mig, at han gjorde megen Lykke hos
de unge Damer i Moskvå, og naar jeg mindes det Skær af Til-
fredshed og Selvbehag, der altid hvilede over hans ungdommelige
Skikkelse, anser jeg det for i høj Grad sandsynligt, at Rygtet
talte Sandhed. Jeg traf ham jævnlig i Ivaschins Hus, og vi talte
flere Gange sammen, eller rettere sagt, han førte Ordet, og jeg
hørte til. I Regelen imponerede han sine Omgivelser ved at tale
Fransk, et Sprog, hvori han udtrykte sig flydende og korrekt. Han
behandlede mig som alle andre med et lille Stænk af Overlegen-
hed, og jeg, der altid paa Forhaand bøjer mig for Folk, som jeg
ikke kender, fandt, at kan var fuldstændig berettiget til at op-
træde overfor mig paa denne Maade.
I denne reducerede Fyr, der sad ved Siden af mig og saa”
sig hovmodigt om i Kredsen, var der saa lidt tilbage af den Gus-
kov, jeg tidligere havde kendt, at jeg nu fandt det højst upas-
sende og taktløst, at han benyttende sig af vort fordums Bekendt-
skab i en let henkastet Tone spurgte mig om, hvad jeg havde be-
drevet i de sidste seks Aar, og hvorledes jeg var havnet hernede.
Skønt jeg stadig svarede ham påa Russisk, blev han dog ved at
tale Fransk, men, saa vidt jeg kunde skønne, ikke med samme
Færdighed som i gamle Dage. Om sig selv fortalte han ganske i
Forbigaaende, at han efter den ulykkelige, dumme Historie, han
havde haft — hvori denne bestod, oplyste han for øvrigt ikke —
havde siddet tre Maaneder arresteret og derpaa var bleven sendt
som Menig til Kavkasus. Først havde han gjort Tjeneste i Re-
gimentet Pjatigorsk, men for tre Aar siden var han bleven forsat
til sit nuværende Regiment.
»De kan ikke forestille Dem," sagde han til mig, ,hvad jeg i
disse fem Aar har maattet lide og døje fra Officerernes Side. Det
er endda min Lykke, at jeg kender Adjudanten, som vi for lidt
siden talte om. — Han er en ret skikkelig Fyr," tilføjede han
Su REr SDS
URE ædt /) VRE NERE TA RARE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
