Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søldaterliv i Kavkasus 85
Porcellæn. Le matin je sortais; Kl. 5 om Eftermiddagen aflagde
jeg mine Visitter, og derpaa kørte jeg hen og spiste til Middag
hos hende — i Regelen var hun alene. II faut avouer que c’était
une femme råvissante. Har De ikke kendt hende, aldrig set
hende?"
»Nej, aldrig."
»Aa, hvor var hun kvindelig og øm, og hvor elskede hun mig
ikke! Men desværre, jeg forstod ikke at vurdere denne Lykke!
Og naar vi saa havde været i Teateret, kørte vi hjem sammen og
spiste til Aften — vi to ganske alene. Aldrig kedede man sig i
hendes Selskab, eller était toujours gaie, toujours aimante. Ja,
dengang vidste jeg endnu ikke, hvad det var for en sjælden
Lykke, jeg ejede. Og jeg har meget at bebrejde mig overfor hen-
de, je Vai fait souffrir, et souvent. Jeg har været haard og gru-
som imod hende, Ak ja, det var en lykkelig Tid! Keder jeg
Demee
»Nej, tværtimod !"
»Ja, saa skal jeg fortælle Dem, hvordan vi plejede at tilbringe
Aftenerne sammen. Aa, jeg ser endnu for mig Trappen med alle
Blomsterbaljerne, og for Enden af den, Døren med Spejlglas-
ruderne og det forgyldte Greb. Jeg kan det hele udenad! Først
kom man ind i Forværelset og derpaa i hendes Kabinet. Ak ja,
nu er de Tider forbi, og de kommer aldrig mere igen. Hun skri-
ver til mig endnu. Har De Lyst til at læse hendes Breve? Ja,
hun er den samme som før, men det er jeg ikke: jeg er fuldstæn-
dig ødelagt og ikke hendes Kærlighed værd. Jeg er færdig med
Livet — je suis cassé. Mit Mod er knækket, min Energi er brudt,
og jeg har tabt Agtelsen for mig selv. For mig er der ingen Red-
ning mere — jeg er sunken saa dybt, at jeg aldrig mere vil kunne
rejse mig." Han sad ubevægelig uden at se paa mig, og baade i
hans Ord og i Klangen af hans Stemme laa der en saa dyb og op-
rigtig Fortvivlelse, at jeg følte mig stærkt greben af den.
»Hvorfor vil De dog fortvivle saaledes?" sagde jeg.
»Fordi jeg er en Usselryg! Fordi Livet hernede har tilintet-
gjort mig og dræbt alt det gode, der var i mig. Jeg bærer nu ikke
mere mine Lidelser med Stolthed, men kryber i Støvet som en
Hund, der frygter Prygl. Hvert Øjeblik paa Dagen haaner og yd-
myger man mig, og jeg søger selv disse Ydmygelser. Det Skarn,
jeg lever i, har afsat sine Mærker paa mig, jeg er bleven plump
og simpel og kan næppe tale Fransk mere. Under saadanne Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
