Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Soldaterliv i Kavkasus
stændigheder kan jeg ikke udmærke mig — det er mig umuligt;
men under andre vilde jeg vistnok være blevet en Helt. Giv mig
et Regiment, Guldepauletter paa Skuldrene, Adjudanter, Ordon-
nanser og Trompetere, saa skal jeg nok vise mig, men naar jeg
er fordømt til at traske i Snavset ved Siden af en gemen Bonde-
knold, med den Bevidsthed, at han og jeg er fuldstændig lige, og
at det kommer ganske ud paa ét, om han eller jeg bliver slaaet
ihjel — ja, saa er jeg færdig! Hvilken skrækkelig Tanke, at alle
vil finde det ligegyldigt, om Kuglen rammer mig, et Menneske,
der føler og tænker, eller Bondekarlen, som gaar ved Siden af
mig og i ingen Henseende hæver sig over Dyret — og den kan
jo dog lige saa godt hente ham som mig. Jeg véd saare vel, at de
kalder mig for en Kujon; godt, lad mig da være en Kujon — jeg
er en Kujon! Men den dybeste Grund til deres Foragt er dog al-
ligevel den, at jeg ingen Penge har; det er nok til, at de betragter
mig som en ussel lumpen Tigger. Se, nu har jeg ogsaa laant af
Dem, og følgelig har De den samme Ret som de andre til at
foragte mig. — Nej, tag De kun Deres Penge igen!" sagde han,
idet han stak den sammenkrøllede Seddel, som han havde halet
op af Bukselommen, ud imod mig, ,jeg vil have, at De skal agte
mig." Han skjulte sit Ansigt i Hænderne og græd, og jeg sad
raadvild uden at vide, hvad jeg skulde gøre eller sige.
"Se nu at blive rolig," sagde jeg omsider til ham. ,,De giver
alt for meget efter for Deres Følelser. Vær fornuftig, og tag Dem
ikke Livet saa nær. De siger jo selv, at De har Karakter. Naa,
tag Dem saa sammen, Deres Lidelser er vel snart endte." Jeg
talte indtrængende, men Ordene kom kun stødvis ud af mig, for
jeg var selv stærkt bevæget og fuld af Anger over, at jeg i Tan-
kerne havde tilladt mig at fordømme et Menneske, der var saa
dybt og saa virkelig ulykkelig.
»Ja,” begyndte han igen, ,hvis jeg blot en eneste Gang i al
den Tid, jeg har været her i dette Helvede, havde hørt et Del-
tagelsens eller Venskabets Ord, som det jeg nu hører af Dem,
vilde jeg maaske have kunnet bære Byrden og fundet mig i åt
være Soldat, men nu finder jeg det skrækkeligt. Naar jeg tænker
fornuftigt og roligt over Tingene, ønsker jeg mig altid Døden, og
hvorfor skulde jeg ogsaa sætte Pris paa et Liv fuldt af Skændsel ?
Men såa snart jeg er udsat for den allermindste Fare, begynder
jeg pludselig at hænge ved dette usle Liv og at vogte paa det, som
om det var et kostbart Klenodie, og jeg kan ikke, je ne puis pas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
