Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Albert
den med et Strøg, bredt og dog fint afrundet, hen over Strengene,
og en Tone, rig, fyldig og blød, strømmede ud i Salen. Alle tav
og lyttede med Andagt.
Som haaren af Vinger flød de liflige, smeltende Toner ud i
Rummet gydende Lys og Fred ind i Tilhørernes Sjæl. Ikke en
eneste falsk, disharmønisk Lyd skuffede deres Øren, og med for-
ventningsfuld Skælven lyttede de til de rene, skønne Violin-
Toner, der greb dem med en uimodstaaelig Magt, bringende Spaa-
dom om noget endnu skønnere og herligere. Alle disse Menne-
sker, som hidtil havde kedet sig eller sovet indvendigt, følte sig
pludselig hensatte i en hel anden Verden — Mindernes Verden.
Hvad der for Aaringer siden havde gennemtonet deres Sjæl,
hvad denne havde indspundet i sit fineste Væv, viste sig nu
for Tanken som stille Minder fra Fortiden, sørgelige eller lykke-
lige, eller som en mægtig Attraa efter denne Verdens Magt og
Herlighed. Et Hav af Toner, lette, glade og vildt fortvivlede, der
smeltede sammen i én eneste skøn Harmoni, væltede som en
mægtig Poesiens Bølge ind over Salen. Albert syntes at vokse
for hvert Strøg, han gjorde med Buen. Trykkende Violinen ind
mod sit Bryst og dirrende af den Lidenskab, der glødede i hans
Indre, gik han fuldstændig op i de Toner, han frembragte. Snart
rettede han sig op i hele sin Højde, og snart bøjede han sig for-
over, idet han fulgte Buens Bevægelser. Hans venstre Haand laa
som stivnet langs Grebet omfattende dette med de lange, tynde
Fingre, og hans højre bevægede Buen kraftigt, men blødt og
uden mindste Vibreren. Hans Ansigt lyste, Øjnene flammede,
Næseborene sitrede, og Læben løftede sig i et Smil. En Gang
imellem saa’ han sig om i Salen med et Blik, der straalede af
Stolthed over den Virkning, hans Spil udøvede paa Tilhørerne,
men én Gang, da den, der akkompagnerede, anslog en fejl Ak-
kord, fik hans Ansigt pludselig et mørkt og lidende Udtryk. Han
standsede midt i- Spillet, stampede i Gulvet og raabte vredt:
"Moll! C—Moll!" Pianisten rettede skyndsomt Fejlen, og Albert
spillede saa videre med lukkede Øjne glemmende sig selv og hele
Verden for de Toner, han frembragte.
Alle i Salen var betagne skønt paa forskellig Maade. Den
smukke Officer, der for lidt siden havde væltet Albert, stod henne
i et Vindue, stirrede tankefuldt ned for sig og trak Vejret dybt og
tungt; de unge Piger sad tavse langs Væggen smilende henrykt
og nikkende forstaaende til hinanden i deres Begejstring over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
