- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
99

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Albert 99

Sedlerne i sin Bukselomme. ,,Naa, og nu skal vi vel have noget
mere Musik; jeg er villig til at spille for Dem, saa længe De
ønsker. — Men først maa jeg have noget at drikke," tilføjede
han, idet han rejste sig.

Delesov skænkede endnu et Glas Vin for ham og trak ham
atter ned paa Sofaen ved Siden af sig.

»Hør, De bliver vel ikke vred," sagde han, ,naar jeg taler
fuldstændig oprigtigt til Dem, men Deres Talent har vakt min
Interesse, og jeg ønsker at hjælpe Dem."

Albert saa” raadvild paa Delesov og derfra hen paa Husets
Frue, som i det samme viste sig i Døraabningen.

»Jeg tilbyder Dem altsaa min Hjælp," vedblev Delesov. ,Det
skal være mig en Glæde at huse Dem indtil videre. Jeg har Plads
nok, da jeg bor ene, og De skal faa det rigtig godt."

Albert sad stadigvæk og stirrede ud for sig, men svarede
ikke.

»Men saa tak dog i det mindste," kom Fruen ham til Hjælp.
»Det er jo en hel Velgerning der bliver tilbudt Dem. — Ja, i
Deres Sted vilde jeg nu ikke tage ham op i mit Hus," sagde hun
henvendende sig til Delesov, idet hun rystede advarende paa Ho-
vedet.

»Jeg er Dem meget taknemmelig for Deres Tilbud," svarede
Albert omsider og greb Delesovs Haand med sine klamme Fingre.
»Og nu skal De faa Musik, det kan De være vis paa!"

»Nej, Gæsterne er i Færd med at bryde op," erklærede Hu-
sets Frue, ,,0g Deres Musik maa vi derfor have til gode til en an-
den Gang."

Saa sagde Albert Farvel og sjokkede ud i Forstuen. Han tryk-
kede sin bredskyggede Bulehat ned over Hovedet, indhyllede sig
i sin korte, tyndslidte Slængkappe og gik sammen med sin Be-
skytter ud paa Husets Stentrappe.

Da Delesov satte sig ind i Kareten ved Siden af ham og mær-
kede den ubehagelige, sødladne Duft af Spiritus, som slog ham
i Møde, begyndte han at fortryde sit Tilbud og bebrejdede sig sit
pludselige og noget umotiverede Anfald af Menneskekærlighed,
saa meget mere som Albert, formodentlig under Paavirkning af
Kulden, med ét blev saa utaalelig vrøvlevorn, at han ikke kunde
holde ham ud. ,Hvad skal jeg egentlig stille op med ham?" spurg-
te han sig selv og trykkede sig ind i det modsatte Hjørne af Ka-
reten.

7>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free