Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Albert
Efter at de havde kørt et Kvarterstid, hørte Alberts Veltalen-
hed pludselig op, Hatten gled ned af hans Hoved, og han selv
sank om paa Sædet og begyndte at snorke. Indhyllet i sin Slæng-
kappe laa han ved Siden af Delesov som en stakkels hjælpeløs
Klud, medens Hjulene knirkede hen over den snedækte Stenbro,
og Morgenrøden sendte et svagt Halvlys gennem de tilfrosne Ka-
retruder. Delesov kastede et Blik hen paa sin Nabo, og det fore-
kom ham da, at han saa” et uformeligt Ansigt med en stor sort
Næse, der gyngede frem og tilbage paa en tynd Krop, men ved
at se nærmere til opdagede han, at det, han havde antaget for Al-
berts Ansigt og Næse, kun var hans store struttende Haar og en
Sjask af dette, der hang ned i Panden. Det virkelige Ansigt sad
længere nede. Han bøjede sig hen over dette, og i samme Nu
som han saa” de fine, sørgmodige Træk og Læbernes rene Linjer,
vaagnede hans Sympati for Albert paa ny, og han ønskede nu at-
ter oprigtigt at kunne være ham til Hjælp og Støtte.
IV
Da Delesov næste Dags Morgen vaagnede op i de vante Om-
givelser, var hans Sjæl endnu saa opfyldt af den dejlige Musik,
at han følte sig skuffet ved Virkeligheden, der omgav ham. Men i
Dag havde han ikke Tid til at tænke over, om han havde handlet
rigtigt eller ikke ved at tage Musikeren op i sit Hus, Klokken
var nemlig saa mange, at han maatte skynde sig for at komme i
rette Tid hen paa Kontoret. Efter at have klædt sig paa og druk-
ket Te tog han sine Papirer under Armen og fik i en Fart Galo-
cher og Overfrakke paa. Idet han gik forbi Spisestuen, kiggede
han ind gennem Døren: henne paa Sofaen laa Albert og snorkede
med Næsen helt nede i Hovedpuden; hans snavsede, lasede
Skjorte stak frem under Tæppet, og hans hullede Klædningsstyk-
ker laa henslængt rundt om paa Gulvet. ,Dette her gaar ikke —
de Pjalter kan han ikke have paa," sagde Delesov til sig selv og
kaldte paa Tjeneren.
,Aa, gaa hen til min Ven Borjusovskij, og bed ham om at laa-
ne mig sin Violin for et Par Dages Tid," sagde han til ham. »Og
naar han derinde vaagner, saa giver du ham Te, en ren Skjorte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
