- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
6

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 Kosakkerne

Bord, som er bedækket med tømte Vinflasker og Levninger af
Aftensmaden; hans trætte Øjne følger med et godmodigt Udtryk
en ung Mand, der iført en ny Rejsepels vandrer frem og tilbage
i Værelset. Ved det samme Bord ligger, saa lang han er, en
anden, meget høj ung Mand, der leger med sin Urnøgle. Kun
en sjælden Gang standser den Rejseklædte sin Vandring op og
ned ad Gulvet. Mellem sine kraftige og noget tykke Fingre
knækker han en Krakmandel; Ansigtet blusser, Øjnene gløder,
og om hans Læber spiller der uafladelig et Smil. Skønt han taler
ivrigt og stadig slaar ud med Armene for at give sin Tale mere
Eftertryk, er det tydeligt nok, at det falder ham vanskeligt at
gøre Rede for sine Tanker. Det er, som om Ordene, der strøm-
mer over hans Læber, er aldeles utilstrækkelige til at udtrykke
alt, hvad hans Hjerte er fuldt af. Men Smilet forlader ham ikke
et Øjeblik.

Nu kan jeg fortælle alt, hvad der ligger mig påa Hjertet,"
siger han. ,Det er ikke for at retfærdiggøre mig, men jeg vil dog
saa gerne have, at i det mindste du skal blive klar paa mig, saa-
dan som jeg-selv er det, og at du ikke skal betragte hele denne
Sag som en Taabelighed. — Du siger, at jeg har Uret overfor
hende,” tilføjer han seende hen til Vennen, der sidder ved Bordet
og følger ham med sine godmodige Øjne.

»Ja, det har du,” svarer denne, hvis Øjne i det samme synes
at faa et endnu mere træt og godlidende Udtryk.

,Jeg véd, hvorfor du siger dette. Du mener, at det er lige
saa stor en Lykke at blive elsket som at elske, og at en saadan
Lykke, naar man først engang har opnaaet den, kan vare hele
Livet ud."

»Ja, det kan den sandelig, kære Ven! Mere behøves der ikke
for at være lykkelig," svarer den anden, idet han glipper med
sine søvnige Øjne.

"Men hvorfor dog ikke selv elske!" indvender den unge
Mand, som skal rejse, og i det samme falder han i Tanker og
ser næsten medlidende paa sin Ven. ,,Hvorfor behøver jeg ikke
at elske? Kræver Kærlighed ikke Genkærlighed? Det er en
Ulykke at blive elsket, naar det samtidig tynger paa en som en
Uret, at man ikke besvarer og ikke kan besvare denne Følelse.
Aa Gud!" — Han gjorde i det samme en heftig Bevægelse med
den ene Arm. — ,Det er jø, som om jeg havde stjåalet mig hen-
des Kærlighed til. Det finder du ogsaa. Nægt det ikke! Du kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free