- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
9

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kosakkerne 9

sig ind i sin Pels og sagde med en Stemme, der dirrede af Be-
vægelse: ,,Naa, lad os saa komme af Sted!"

»Farvel, Mitja! Gud give du ...’" begyndte den ene af Kam-
meraterne, mén da han kun ønskede, at hans Ven skulde køre
bort snarest muligt, kunde han ikke godt fuldende Sætningen.

Saa blev der Tavshed. Man hørte endnu en Gang ,Farvel!",
en Stemme sagde: ,,Kør til!" og Kusken satte Slæden i Bevæ-
gelse.

»Kør frem, Jelisar!" raabte en af de to Venner, der blev
tilbage.

Der kom nu Liv i Kuskene, som begyndte at smække med
Tungen og stramme Tømmerne. En Karet, der var helt hvid af
Rimfrost, rullede knirkende hen over Sneen og standsede foran
Trappen.

»En prægtig Fyr, denne Olenin," sagde den ene af hans
Venner. ,,Men det er rigtignok en underlig Idé af ham at tage til
Kavkasus og det oven i Købet som Junker”). Det vilde jeg ikke
gøre for nogen Pris. Spiser du i Klubben i Morgen?"

»Ja !"

Et Øjeblik efter kørte de hver til sin Side.

Olenin, der fandt, at det blev ham for varmt i Pelsen, knap-
pede den helt op og satte sig ned i Bunden af Slæden, der truk-
ken af tre stridhaarede, forpjuskede Heste drejede fra den mørke
Gade ind i en anden og kørte langsomt forbi nogle Huse, som
han ikke mindedes at have set før. Rundt omkring ham var der
mørkt, trist og tavst, men hans Sind var opfyldt af Erindringer
og af kærlige og medlidende Følelser. Han var rørt indtil Taarer,
som det kostede ham Umage at holde tilbage.

II

»Jeg elsker! Aa, hvor jeg elsker! De er mageløse! Det er
herligt!" blev han ved at gentage for sig selv, og han var lige
ved at græde af Rørelse. Men hvorfor var han det? Hvem var
det, der var saa mageløs? Hvem holdt han da saa meget af? I
det ene Øjeblik kunde han sidde og stirre paa et af de Huse,
som han kørte forbi, undrende sig over, at det var saa besynder-

”) En Grad, der svarer omtrent til Kadet eller Officersaspirant. = O.A,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free