Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Kosakkerne
ligt bygget, i det næste kunde han falde hen i Forbavselse over,
at Postillonen og Vanjuscha, der begge stod ham saa fjernt, op-
holdt sig her i hans umiddelbare Nærhed og rystedes og skump-
ledes sammen med ham, hver Gang de to yderste Heste halede i
de stivfrosne Skagler. Saa sagde han igen: ,,De er mageløse!
Jeg elsker!" Én Gang fløj det endogsaa ud af ham: »Hvor den
støder! Det er dejligt!" Og saa forbavset blev han over dette
Udbrud, at han sagde til sig selv: ,Jeg skulde da ikke være
fuld?” Han havde ganske vist for sit Vedkommende tømt to
Flasker Vin, men det var dog ikke dem alene, der virkede saa-
ledes paa ham. Han mindedes alle de hjertelige Venskabsord,
som han fuld af Undseelse og næsten uden at vide af det havde
udtalt forinden sin Afrejse. Han tænkte paa Haandtrykkene, Af-
skedsblikkene, Vennernes Tavshed og paa Lyden af den Stem-
me, som raabte til ham: ,Farvel, Mitja!", da han sad nede i
Slæden. Med Tilfredshed mindedes han sin egen kækt gennem-
førte Oprigtighed. Afskeden og alle de mindste Omstændigheder,
der knyttede sig til den, stod nu. for ham i et helt rørende Lys.
Forinden hans Afrejse var ikke alene hans Venner og Slægt-
ninge, men ogsaa Folk, som ellers viste ham Ligegyldighed, og
Mennesker, der plejede at møde ham med Uvilje og Mangel paa
Sympati, alle med ét ligesom blevet enige om at vise ham saa
megen Venlighed som muligt og at tilgive ham, som man tilgiver
den, der skal dø. ,Muligt, jeg aldrig vender tilbage fra Kavkasus,"
tænkte han, og det forekom ham i det samme, at han holdt
umaadelig meget af sine Venner, og at der var et kvindeligt
Væsen, som han elskede. Det var dog ikke Følelsen for Venner-
ne, der satte ham i.saa rørt og opløftet en Sindsstemning, at han
ikke kunde tilbageholde de meningsløse Ord, som uvilkaarlig
undslap ham. Ikke heller var det Kærlighed til nogen Kvinde —
han havde endnu aldrig elsket nogen — som paavirkede ham
saaledes. Nej, det var en varm, forhaabningsfuld, ung Kærlighed
til alt, hvad der boede af godt i ham selv — og i dette Øjeblik
forekom. det ham, at der ikke boede andet end godt i ham — som
tvang Taarerne op i hans Øjne og fik ham til at fremmumle Ord
uden Sammenhæng og Mening.
Olenin var et ungt Menneske, der aldrig havde fuldendt sine
Studier og endnu aldrig havde staaet i Statens Tjeneste. Da han
var 24 Aar gammel, havde han forødt Halvdelen af sin Formue,
men endnu ikke valgt sig nogen Løbebane eller taget sig noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
