Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne i
med Hæder, udnævnes til Fløjadjudant og ægter en henrivende
Kvinde. ,,Men der gives jo ingen Kærlighed!" tænker han i det
samme. ,Og Fanden i Vold med alle Hædersbevisninger! —
Bi lidt, skylder jeg ikke Skrædderen 678 Rubler? — Ja, men jeg
har jo de Landstrækninger, som jeg har erobret, og som Rege-
ringen har skænket mig! Giver de mig ikke langt større Rig-
domme, end jeg behøver? For øvrigt er det ikke rigtigt, at jeg
selv gør Brug af al den Rigdom. Den bør fordeles. Men til hvem?
Capél skal have 678 Rubler, og saa er der ..." Her løber hans
Tanker ud i taagede Drømmebilleder, og han falder i en tryg,
styrkende Søvn, som kun afbrydes, naar han hører Vanjuschas
Stemme eller mærker, at Slæden standser foran en Station.
Halvt i Søvne kryber han saa over i en anden Slæde og kører
videre.
Ganske paa samme Maade gaar det den næste Dag. Han
kører fra Station til Station, drikker Te, følger med Øjnene den
hoppende Bevægelse af Hestenes Kryds, slaar en Gang imellem
en kort Passiar af med Vanjuscha, falder henad Aften i en søv-
nig Døs, under hvilken en Mylder af uklare Tanker vælter ind
paa ham, og synker tilsidst i en dyb, styrkende og tryg Søvn,
der varer hele Natten.
TIT
Alt som Olenin fjernede sig fra Moskvå, syntes hans Erin-
dringer at flygte længere og længere bort, og jo nærmere han
kom Kavkasus, desto mere lysnede det op i hans Sjæl. Enkelte
Øjeblikke kunde han ønske at rejse helt bort for aldrig mere at
vende tilbage — aldrig mere at vise sig i det Samfund, han nylig
havde forladt. ,De Mennesker, som jeg ser her, er egentlig ikke
rigtige Mennesker, ikke af den Slags, jeg tidligere har levet sam-
men med," tænkte han da. ,Ingen af dem kender mig eller véd
noget om min Fortid, ingen af dem har nogen Sinde været i
Moskvå eller staaet i Berøring med den Kreds, jeg levede i. Der
er heller ingen af min tidligere Omgang, der véd, hvad jeg tager
mig for her mellem disse Mennesker." Og en for ham fuld-
stændig ny Følelse af at have frigjort sig for hele Fortiden greb
ham her mellem disse halyciviliserede Væsener, som han mødte
paa sin Vej, og som han ikke regnede for Mennesker af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
