Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Kosakkerne
Slags som sine Bekendte i Moskvå. Efterhaanden som Omgivel-
serne blev mere uciviliserede, aandede han friere. Stavropol.
som han var nødt til at passere paa sin Rejse, skuffede ham. I
denne By saa” han Skilte, nogle endogsaa med fransk Indskrift.
Damer kørte forbi ham i elegante Ekvipager, paa Torvet holdt
der Droskekuske, og paa Boulevarden flanerede en Herre med
høj Hat og i en nymodens Overfrakke. Alt dette gjorde et pinligt
Indtryk paa ham. ,Muligt at nogle af de Mennesker, som jeg
ser her, kender en eller anden af min Omgangskreds i Moskvå,"
tænkte han, og i samme Nu mindedes han Kortspillet i Klubben,
sin Gæld til Skrædderen og det tomme Selskabsliv, han havde
ført. Men efter at Stavropol laa bag ved ham, gik alt til Gengæld
tilfredsstillende. Naturen var skøn og vild, Omgivelserne kriger-
ske. Efterhaanden som Olenin rejste videre, følte han sig mere
og mere vel til Mode. Han fandt, at alle de Kosakker, Kuske og
Stationsinspektører, han kom i Berøring med, var enfoldige og
trohjertede Mennesker, som han kunde tale og spøge med, uden
at han først behøvede at tænke over, til hvilken Klasse af Sam-
fundet de hørte. Alle hørte de jo til Menneskeslægten, som Ole-
nin uden selv at være sig det bevidst holdt af, og alle viste de sig
venlige overfor ham.
Endnu medens de rejste i de donske Kosakkers Land, blev
Slæden ombyttet med en Teljéga”), og efter at de var kommet
hinsides Stavropol, blev det saa varmt, at han maatte kaste Pel-
sen. Det var alt Vaar — for Olenin kom den uventet og fyldte
ham med Fryd. For deres Sikkerheds Skyld maatte de overnatte
i Kosaklandsbyerne, og det hed sig, at det var farligt at køre paa
Landevejene om Aftenen. Olenin følte sig endnu mere glad og
vel til Mode end før. Vanjuscha begyndte saa smaat at blive
bange, og i Vognen førte de altid et ladt Gevær med sig. Paa en
af Stationerne fortalte Inspektøren om et forfærdeligt Mord, der
for nylig havde fundet Sted paa Landevejen, og de mødte nu 08-
saa bevæbnede Folk. ,Se her begynder det!" tænkte Olenin, der
stadig ventede at faa Øje paa de snedækte Bjærge, som man
havde talt saa meget til ham om. Endelig engang, som de aller-
bedst kørte — det var henad Aften — pegede den tatariske Kusk
med sin Pisk hen mod Bjærgene, der begyndte at komme til Syne
bag Skyerne. Olenin saa” ivrigt og med Opmærksomhed i den
Retning, Kusken havde peget, men da Luften var diset og Bjær-
4%) Den almindelige russiske Bondevogn kaldes Teljéga. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
