Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 25
Gulvet omtrent tre Alen eller mere over Jordsmonnet. De gør
med deres rørtækkede Tage, hvis Mønninger er kransede med
høje Rygningstræer, et net og sirligt Indtryk. Selv om de ikke
alle er ny, er de dog godt vedligeholdte og hælder ikke til nogen
af Siderne, Op til hver Husdør- fører en høj Trappe, hvis Form
og Stil er meget forskellig. Bygningerne er ikke klistrede op ad
hinanden, men ligger malerisk og med Mellemrum i store, brede
Gader, der forbindes ved snævre Gyder. Foran mange af Husene
og kastende Skygge paa disses lyse, store Vinduer, hæver sig op
over Tagene midt imellem Solsikker, der glor en i Møde, og om-
rankede af Flaskegræskar og Vin, mørkegrønne Pyramidepopler
og fine lysløvede Akasietræer med duftende hvide Blomster. Paa
den store, aabne Plads midt i Stanitzaen faar man Øje paa tre
Boder med Tøjer og andre Alenvarer, Melonkerner, Bælgfrugter
og Honningkager, og bag et højt Hegn skimtes gennem en Række
gamle Pyramidepopler et Hus med brede Vinduer, der er højere
og længere end de andre. Det er Regimentschefens Bopæl. Om
Hverdagen, især i Sommertiden, er der kun faa Mennesker paa
Gaden. De unge Mænd er i Tjenesten, enten paa Grænsevagt
eller paa Ekspedition mod Fjenden, og de gamle er paa Jagt og
Fiskeri eller arbejder sammen med Kvinderne i Frugt- og Køk-
kenhaverne. Kun de helt affældige, Børnene og de syge bliver i
Landsbyen.
V
Det er en af disse Aftener, som er saa ejendommelige for
Kavkasus. Skønt Solen lige er forsvundet bag Bjærgene, der
kaster en lang Slagskygge hen over Steppen, er det dog lyst
endnu. Snebjærgenes mildt straalende Tinder træder skarpt frem
mod Aftenrøden, der overspænder en Tredjedel af Himlen. Den
mindste Lyd faar Klang i den lette og ubevægelige Luft. Hverken
paa Steppen, paa Vejene eller hinsides Floden spores der Liv.
Viser der sig en sjælden Gang nogle enkelte Ryttere i det fjerne,
ser Kosakkerne fra deres Vagtpost og Tschetschentzerne fra deres
Aul med Forbavselse og Nysgerrighed efter disse Skikkelser og
søger at gætte sig til, hvem de slemme Gæster kan være. Saa
snart Aftenen falder her, tyer Menneskene af Frygt for deres
Næste til deres Boliger, og kun de vilde Dyr og; Fuglene, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
