Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koøsakkerne 35
blev der skudt en af Flokken. — Det er sandt, hvad jeg siger,"
tilføjede han i en saa alvorlig Tone, at man ikke kunde være i
Tvivl om, at han ikke spøgte.
»Nej, hvad ser jeg, Lukaschka Vovehals er her je ogsaa!" sag-
de den gamle Jæger, idet han saa’ i Vejret. ,,Fortæl mig, hvor I
skød Vildsvinet."
»Ja, dér har du vist aldrig været, men Stedet er ogsaa godt
skjult,” svarede Lukaschka. ,,Vi saa” Flokken i Nærheden af en
dyb Grøft. Som vi gik langs Grøften, bragede det i Sivene, og
min Kammerat gav sig til at brænde løs; selv fik jeg ikke skudt,
da min Bøsse stak i Hylsteret. Jeg skal nok vise dig Stedet; det
er lige herved. Vent blot, til jeg selv kan gaa med dig, jeg kender
alle de Veje og Stier, som Dyrene søger. — Far Mosjev!" sagde
han dernæst i en bestemt og næsten bydende Tone til Under-
officeren. ,Det er paa Tiden at løse af!" og efter at have taget sin
Bøsse, som han havde sat fra sig, begyndte han at stige ned
uden at oppebie sin foresattes Befaling.
»Gaa ned!" kommanderede Underofficeren, men først efter
at Lukas havde forladt sin Post, og idet han lod sit Blik glide
rundt, tilføjede han: ,Er det ikke din Tur, Gurka? Gaa saa! —
Du kan ellers tro, at din Lukaschka er bleven dygtig og flink,"
sagde han til den gamle. ,,Han strejfer altid rundt ligesom du og
er aldrig hjemme. For et Par Dage siden gjorde han det af med
en Bjærgbo."
VII
Solen var allerede nede bag Bjærgene, og Nattens Skygger
rykkede hurtigt nærmere fra Skoven. Kosakkerne, som ikke hav-
de mere at tage Vare paa uden for Vagthytten, samledes nu i
denne for aft spise til Aften. Kun den gamle Jæger blev liggende
under Platanen. Ventende paa, at Høgen skulde forlade sit Skjul,
holdt han Jagtfalken i en Smør, der var bunden om dens ene
Ben. Men der kom ingen Høg og slog ned paa hans Lokkehøne.
Inde i det tætteste af Tjørnekrattet satte Lukaschka en Række
Snarer for Fasanerne. Han syslede roligt og sindigt med dette
Arbejde og sang den ene Vise efter den anden. Skønt han var
høj af Vækst og havde store Hænder, gik det dog saa nemt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
