Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 39
Fasankød ind i Munden og syntes fuldstændig ligegyldig for,
hvad der foregik. Han saa’ snart paa Underofficeren og snart
paa Nasarka og lo af dem begge. Kosakkerne, som skulde paa
Post, var endnu ikke brudt op, da Far Jeroschka, der forgæves
havde siddet og ventet under Platantræet til Mørkets Frembrud,
traadte ind i den mørke Hytte.
»Naa Børnlille," rungede hans vældige Bas med saa mægtig
en Klang i det lave Rum, at den overdøvede alle de andres Stem-
mer, ,jeg gaar ogsaa med. I kan ligge paa Lur efter Tschet-
schentzerne og jeg efter Vildsvinene."
VIII
Det var allerede fuldstændig mørkt, da Far Jeroschka og de
tre Kosakker forlod Vagthytten. Nasarka vilde ikke med, men
Lukaschka raabte til ham, at han skulde rappe sig, og saa begav
han sig livlig paa Vej med de andre. Med Bøssen over Skulde-
ren og indhyllede i deres Filtkapper, bevægede de sig frem langs
Terek for at komme hen til det Sted, hvor de skulde ligge paa Ud-
kig. Tavse gik de først et lille Stykke langs en Grøft, og derefter
slog de ind paa en næsten umærkelig Sti, som gennem Sivene
førte ned til Floden. Ved Bredden laa en stor, sort, af Vandet op-
skyllet Træstamme, og rundt om denne var Sivet frisk nedtraadt.
»Skal vi ligge her?" spurgte Nasarka.
»Ja, hvorfor ikke det?" svarede Lukaschka. »Læg du dig, saa
kommer jeg straks; jeg vil kun vise den gamle, hvor han skal
skjule sig for at overraske Vildsvinene."
»Stedet er saa godt, som det kan være," forsikrede Jergu-
schov. ,De kan ikke opdage os, og vi ser alting. Her vil vi ligge;
her er udmærket."
Efter at Nasarka og Jerguschov havde spredt deres Filtkap-
per ud paa Jorden, lagde de sig hen bag Stammen, men Luka-
schka gik videre med Far Jeroschka.
»Naa, vis mig saa Stedet, du kække Vovehals," sagde gamle
Jeroschka med dæmpet Stemme.
Endnu et Par Skridt gik Lukaschka, saa standsede han foran
et Vandhul, bøjede sig ned over det og fløjtede sagte. ,Her var
det, at Flokken gik ned for at drikke — kan du se?" sagde han
næppe hørligt, idet han pegede paa nogle friske Spor.
BE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
