Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 41
Vindpust bredte sig videre og videre, idet dens flossede Rande
tegnede sig brat mod den dybe mørkeblaa Stjernehimmel. Foran
den unge Kosak laa Terek og bag den i utydelige Linjer en fjern
Baggrund. Bagud og til begge Sider var han omgivet af høje,
tætte Siv. Skønt det var Vindstille, svajede disse alt imellem frem
og tilbage med en sagte Susen, og saa’ man fra neden op paa
deres let viftende Fjerduske, traadte de frem mod Stjernehimlen
som løvrige Grene. Neden for Brinken, bag hvilken Lukaschka
laa, brusede og larmede Strømmen, lidt længere ude saas Flo-
dens glinsende mørkebrune, bevægelige Overflade flimrende og
blinkende omkring Sandbankerne og de fremspringende Pynter,
og endnu længere borte flød Vandet, Skyen og Bredden ud i ét
eneste uigennemtrængeligt Mørke. Hen over Floden gled nogle
sorte Skygger; med sit øvede Øje skelnede Lukaschka, at det var
Træstammer, som drev med Strømmen. En sjælden Gang lynede
det langt borte. Gennem Luften gik da et Glimt, der spejlede sig
iden mørke Vandflade, og i samme Nu skimtedes Omridsene af
den modsatte, stejle Bred. Gennem Nattens hemmelighedsfulde,
ensformige Hvisken, Sivenes Susen, Kosakkernes Snorken, Myg-
genes Summen og Vandets Rislen og Skvulpen trængte stundom
nogle andre, stærkere Lyd: et Skud i det fjerne, et Plump, naar
et Stykke af Brinken styrtede ned i Floden, et Plask, naar en
stor Fisk slog op i Vandet, eller et Brag, naar et Vildsvin før op
inde i den tætte Skov. Én Gang fløj en Ugle langs med Floden.
For hvert andet Slag, den gjorde med Vingerne, strejfede disse
sagte hinanden. Lige over Kosakkernes Hoved drejede den ind
mod Skoven og rettede sin Flugt mod et gammelt Platantræ. For
hver Gang den slog ud med Vingerne, hørtes nu Lyden af de hin-
anden strejfende Fjer. Efter at den havde taget Stade paa Træet,
sad den endnu længe rystende sig og baskende med Vingerne.
Hver Gang der kom en saadan pludselig og uventet Lyd, lyttede
Lukaschka til, anspændte sit Syn og famlede ved Bøssen.
Den største Del af Natten var allerede gaaet. Ud gennem de
sønderrevne Kanter af den sorte Sky, som havde strakt sig mere
og mere mod Vest, tittede den klare Stjernehimmel. Over Bjær-
gene tændtes den aftagende Maanes gyldne Horn i rødlig Glans.
Det begyndte at blive køligt. Nasarka vaagnede, sagde et Par
Ord og faldt igen i Søvn. Tiden faldt Lukaschka lang; han stod
op, trak sin Kniv frem og gav sig til at skrælle Barken af den
Kæp, som han vilde bruge til Ladestok. Han kom til at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
