Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 43
til sig selv. Rolig tog han sin Bøsse og lagde den i Anlægsgaffe-
len, som han i en Fart fik plantet. Derefter trykkede han Kolben
til sig, spændte lydløst Hanen og begyndte at sigte, idet han holdt
Vejret tilbage og uafbrudt fulgte Maalet med Opmærksomhed.
Men hans Hjerte bankede saa stærkt, at han maatte holde op
med at sigte. Han lyttede. Med et Skvulp plumpede Stammen ned
i Vandet og bevægede sig videre tværs over Floden, hén mod
Bredden, hvor Lukaschka laa. ,,Han skal ikke slippe forbi!" tænkte
den unge Kosak, som nu i det blege Maaneskin skimtede et paa
tatarisk Vis glatraget Hoved, der stak op foran Stammen. Det
forekom ham, at han saa’ det lige i Nærheden af sig for Enden af
Mundingen. Han løftede Øjet lidt op over Sigtekærven. ,Vist
saa, det er en Abrek!" tænkte han glad. I en Fart kom han op
paa begge Knæ, lagde an og fik med Øjet fat paa Sigtekornet, som
han næppe kunde skelne ude paa Enden af det lange Løb. Vant
dertil som han var fra Barndommen af, hviskede han først: ,1
Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands," og trykkede
saa paa Aftrækkeren. Et Lynglimt kastede et brat Lys ud over
Sivene og Vandet. Knaldet af Skuddet gav Genlyd hen over Flo-
den og gik langt borte over i et hult, rullende Drøn. Træstammen
svømmede nu ikke mere paa tværs af Strømmen, men drev ned
ad den, gyngende og snurrende rundt i Hvirvlerne.
»Holdt!" raabte Jerguschov, idet han greb sin Bøsse og rejste
sig halvt op.
»Ti stille, din Djævel!" hviskede Lukaschka med sammen-
bidte Tænder. ,,Abrekerne er her!"
»Hvad skød du paa?" spurgte Nasarka.
Lukaschka svarede ikke. Han ladede sin Bøsse og fulgte med
Øjet Træstammen, som, ikke ret langt fra Udkigsposten, blev
skyllet op paa en Sandbanke. Et stort Legeme, der vuggedes,
hver Gang Bølgerne slog op paa det, kom til Syne under Træ-
grenen.
»Hvad skød du paa? Hvorfor fortæller du os det ikke?"
spurgte begge hans Kammerater paa én Gang.
»Abrekerne er her!" gentog Lukaschka.
»Du vil nok binde os noget paa Ærmet! Er din Bøsse ikke
gaaet af af Vanvare?" sagde Jerguschov.
»Jeg har dræbt en Abrek!" svarede Lukaschka med en af
Bevægelse dirrende, helt forandret Stemme, idet han hurtigt
sprang op fra sin knælende Stilling. ,Derhenne svømmede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
