Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 49
»Ja, gør som det sig hør og bør!" raabte alle Kosakkerne en-
stemmigt. ,,Sikken et Held Gud har givet ham! Tænk, at skyde
en Abrek uden at kunne se en Haand for sig!"
»Køb Dølken og Kittelen, og spår ikke paa Mønten. Bukserne
sælger jeg ogsaa. Jeg kan ikke komme i dem; han er for tynd-
benet, den Satan," sagde Lukaschka.
En af Kammeraterne købte Kittelen for en Sølvpenge, en
anden gav 12 Kander Vin for Dolken.
»Drik, Kammerater, jeg gi’er Vin," erklærede Lukaschka.
»Jeg skal selv tage den med fra Stanitzaen."
»Og Bukserne kan du skære i Stykker til Tørklæder til Pige-
børnene," sagde Nasarka. Alle Kosakkerne brast øjeblikkelig i en
høj Latter.
»Nu har I vel lét nok?" brummede Underofficeren. — Slæb
dog Liget bort," tilføjede han, gentagende sin tidligere Befaling.
»Hvor falder det jer ind åt lægge den ækle Tingest her lige ved
Hytten sr"
»Hvad er det, I gør? Herhen med ham, Børnlille!" raabte
Lukaschka til Kosakkerne, der halvt modstræbende havde taget
fat påa Liget og nu adlød hans Befaling, som om han kunde
været deres foresatte. Efter at have baaret det døde Legeme
nogle Skridt slap de det, først ved Fødderne, der faldt ned paa
Jorden med et stift og krampagtigt Spræt. Saa spredte de sig lidt
og stød i nogen Tid tavse omkring Liget. Nasarka gik hen til det
og rettede paa Hovedet, saa at man kunde se den dræbtes Ansigt
og det blodige runde Saar oven over Tindingen. , Sikken et Mær-
ke, han har givet ham, det gaar helt ind i Hjernen," sagde han.
»Det forsvinder ikke; hans Ejermænd skal nok kende ham."
Ingen af de andre fandt Anledning til at sige noget, og paa ny
svævede Tavshedens Engel hen over Kosakkerne.
Solen, der allerede var i Opgang, spredte sine Straaler hen
over det dugvaade Græs. Skoven var vaagnet op til Liv, og i
Nærheden brusede Terek. Fra alle Sider kaldte Fasanerne paa
hinanden og hilste paa Morgenen. Tavse og ubevægelige stod
Kosakkerne omkring den dræbte og betragtede ham. Hans brune
Legeme var harmonisk og skønt; langs Siderne af Overkroppen
laa de muskelstærke Arme. Det runde Hoved, blaaligt dér, hvor
Haaret og Skægget fornylig var afraget, hang tilbage, og Saaret
i Tindingen var tilstoppet af størknet Blod. Den glatte sølbrændte
Pande stak stærkt af mod den afragede Isse. Hans aabne Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
