Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 3
»Hvem er det da, der er saa slem imod dig?" spurgte Olenin,
idet han lod sit Blik glide rundt til alle Sider. .
»Ja, Fanden maa vide, hvad det er for Mennesker, her bor!
Gid Pokker havde dem! Den rigtige Kvartervært er ikke
hjemme. De siger, at han er gaaet ned til Floden for at
fiske, Og Konen i Huset er saa arrig en Heks, at vi maa
bede Vorherre om at fri os for hende,” svarede Vanjuscha,
idet han i sin Fortvivlelse tog sig med Hænderne op til Hovedet.
»Hvordan vi skal kunne leve paa dette Sted, véd jeg ikke. Folk
her er sandelig værre end Tatarerne, og saa mener de dog selv,
at de hører med til de Kristnes Samfund," sluttede Vanjuscha og
vendte i det samme Ryggen til Olenin.
»Naa, saa du har det ikke saa godt her som hjemme i Rus-
land?" sagde Olenin spottende og uden at gøre Mine til at stige
af Hesten.
»Aa, maa jeg ikke faa Hesten," bad Vanjuscha, som, skønt
han øjensynlig var helt ude af sig selv over den ny Tingenes
Orden, dog begyndte at underkaste sig sin Skæbne.
»Naa Vanjuscha! Efter din Mening staar Tatarerne altsaa
over disse Mennesker," bemærkede Olenin, idet han steg ned af
Hesten og slog med den flade Haand paa Sadelpuden.
»Og De ler af dette! De finder det morsomt!" brummede
Vanjuscha forbitret.
»Saa, bliv nu ikke vred, Ivan Vasiljevitsch," svarede Olenin,
der endnu stadig trak paa Smilebaandet. ,,Lad mig først komme
til at tale med Folkene her i Huset, saa skal du se, at jeg nok
faar det hele bragt i Orden. Vi skal komme til at leve her som
Blommen i et Æg. Tag det bare med Ro."
Vanjuscha svarede ikke, men blinkede kun med Øjnene,
rystede paa Hovedet og sendte sin Herre et haanligt Blik, medens
denne fjernede sig. Vanjuscha saa’ i Olenin kun sin Herre. Paa
samme Maade gik det Olenin. Han saa’ i Vanjuscha kun sin
Tjener og intet andet. Begge vilde være blevet forbavsede, hvis
nøgen havde sagt til dem, at de var Venner. Men det var de
alligevel uden selv at vide af det.
Vanjuscha, der var jævnaldrende med Olenin, var i en Alder
af 11 Aar bleven optaget i Huset hos dennes Forældre som Søn-
nens Legekammerat. Da han havde været der i fre Aar, fik
Olenin den Idé at undervise ham, og han lærte ham da ogsaa
noget fransk. Vanjuscha var ganske overordentlig. stolt af sit
Leo Tolståy: Fortællinger, III 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
