Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 55
Du forpester hele Huset med din stinkende Tobak og vover oven
i Købet at byde os Penge. Gid jeg kunde rive Hjertet ud af Livet
påa dig!"
»Vanjuscha har Ret," tænkte Olenin. ,,Disse Mennesker er
værre end Tatarerne." Og ledsaget af Mor Ulitkas Skældsord for-
svandt han ud af Hytten. Lige som han gik ud, smuttede Marjanka
hurtigt forbi ham. Hun var i den samme lette Dragt som før,
men hendes Hoved var nu indhyllet lige op til Øjnene i et hvidt
Tørklæde. Han hørte Lyden af hendes bare Fødder, medens hun
ilede ned ad Trappetrinnene. Da hun var kommet nedenfor, stod
hun et Øjeblik stille, sendte ham et hurtigt og skælmsk Øjekast
og. forsvandt saa om Hjørnet af Hytten.
Den smukke Piges faste og ungdommelige Gang, hendes har-
moniske og kraftige Skikkelse og det sky Blik, som hendes glans-
fulde Øjne sendte ham, gjorde et stærkt Indtryk paa Olenin. ,,Ja,
det er hende, jeg har drømt om!" tænkte han. Og uden mere åt
bekymre sig synderlig om, hvorledes han skulde faa Kvarter.
gik han hen til Vanjuscha, idet han hele Tiden saa” sig om efter
Marjanka.
»Sikken et forviltret Pigebarn!" sagde Vanjuscha, som endnu
stod ved Vognen og syslede med sin Herres Bagage, men nu var
i noget bedre Humør end før. ,,Hun ser livagtig ud som en utæm-
met Hoppe. — La famm!" tilføjede han med hævet Stemme og
i en højtidelig Tone. Og saa gav han sig til at le.
XI
Ud paa Eftermiddagen vendte Mor Ulitkas Mand hjem fra
Fiskefangsten. Efter at han havde faaet at vide, at man var villig
til at betale for Kvarteret, beroligede han sin Ægtemage og til-
fredsstillede Vanjuschas Fordringer.
I det ny Kvarter kom nu alt i Orden. Kvarterværten og hans
Familie flyttede over i den Hytte, hvor de ellers kun plejede at bo
om Vinteren, og overlod Junkeren deres Sommerbolig. Olenin spi-
ste lidt og faldt saa i Søvn. Henad Aften vaagnede han, vadskede
sig og klædte sig om. Derefter spiste han til Middag, tændte en Ci-
garet og satte sig hen til Vinduet, der vendte ud mod Gaden.
Det væltede ned med Varme. Hen over den støvede Gade ka-
stede Hytten med dens udskaarne Gavlspir en lang, graa Skygge,
We
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
