- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
64

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 :… Kosakkerne

og hen imod dem. ,Jerguschov, den Drukkenbolt, er nok ogsaa
kommet i Lag med dem."

Lukaschka, Nasarka og Jerguschov havde i Forening sat tre
Kander Vin til Livs og skulde nu hen til de unge Piger. Alle tre
var røde i Kammen, men især Jerguschov, der lo højt, dinglede
frem og tilbage og hvert Øjeblik puffede Lukaschka i Siden.

,Naa, Pigebørn, I synger ikke!" raabte han højt. ,Jeg siger,
syng for os, mens vi gaar her og spadserer."

»Goddag! Hvordan har I det?" lød det henne fra Kvinderne.
En af dem, en gift Kone, sagde til Jerguschov: ,,Hvorfor skal vi
synge? Er det maaske Højtidsdag i Dag? Syng du selv!"

Jerguschov slog en skraldende Latter op og puffede til Na-
sarka. ,Syng du," snøvlede han, ,,saa synger jeg med, jeg er rigtig
oppe i Dag, skal jeg sige os."

,Naa, smukke Piger, er I faldne i Søvn?" spurgte Nasarka,
»Vi tre har taget Orlov fra Vagten for at drikke hinanden Vel-
komst til i et Bæger Vin. Det er Lukaschka, vi har hilst paa."

Lukaschka, hvis Hals og Kinder blussede af Vin, nærmede
sig Stedet, hvor Kvinderne sad, lettede langsomt paa sin lange,
spidse Hue og standsede tæt foran de unge Piger. Han stod rolig
og talte sindigt, men bag denne Ro skjulte der sig en ubændig
Kraft og et sprudlende Liv, som Nasarka trods al sin urolige Be-
vægelighed og sin Fjasen ikke ejede. Som han stod der, mindede
han om en Fole, der, efter at den har gjort de vildeste Krum-
spring, med ét bliver staaende som fastnaglet paa alle fire, pru-
stende, snøftende og med Halen lige i Vejret. Lukaschka, der
afvekslende saa’ hen paa sine fulde Kammerater og de unge
Piger, talte kun lidt, men i hans Øjne laa der et Smil, som ikke
forlod dem. Da Marjanka gik hen til Gadehjørnet for at sætte sig
dér, lettede han langsomt paa Huen og gjorde Plads for hende.
Efter at hun havde sat sig, stillede han sig igen lige over for hen-
de med det ene Ben lidt ud til Siden og sine store Fingre inde
under Bæltet, hvor de legede med Dolken. Marjanka, der besva-
rede hans Hilsen ved langsomt at sænke sit Hoved, førte nu sin
Haand ind paa Brystet og hentede et Par Kerner frem, som hun
rakte ham. Lukaschka, som ufravendt havde sine Øjne fæstet
paa hende, knækkede dem og spyttede Skallerne ud. Alle de an-
dre Kvinder tav, saa snart Marjanka satte sig ind imellem dem.

»Hvor længe har I Orlov?" spurgte en af dem omsider.

»Til i Morgen tidlig," svarede Lukaschka sindigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free