Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Kosakkerne
ni
»Bliver du her længe?" spurgte Marjanka og smilede lidt.
»Til i Morgen! — Lad mig faa et Par Kerner,” bad han og
rakte sin Haand frem.
Marjanka straalede nu over hele Ansigtet. Hun knappede
Særkelinningen lidt op og sagde: ,,Du maa ikke tage dem alle."
»Jeg har længtes saa inderlig efter dig," hviskede Lukasehka
og tog et Par Kerner inde paa hendes Bryst. Derefter bøjede
han sig endnu nærmere hen mod den unge Pige og hviskede
hende ganske sagte nogle Ord ind i Øret.
»Nej, jeg kommer ikke! Det siger jeg dig én Gang for alle,"
svarede Marjanka højt og flyttede sig lidt bort fra ham.
»Ja, men jeg har noget paa Hjertet, som jeg ønsker at sige
dig," hviskede han igen. ,,Kommer du saa, min kære lille Mar-
janka?"
Den unge Pige smilede, men rystede samtidig paa Hovedet.
»Marjanka! Mor har kaldt paa os, vi skal spise til Aften!"
raabte hendes lille Broder, som nu nærmede sig Gadehjørnet.
»Ja, jeg kommer! Gaa i Forvejen, saa kommer jeg om et Øje-
blik!"
Det er nok bedst, at jeg ogsaa tradsker hjem," sagde Lu-
kaschka med et undertrykt Smil og gørende Forsøg paa at se
ligegyldig ud. Et Øjeblik efter var han forsvundet henne om
"Hjørnet af Huset.
Nattens sorte Skygger havde imidlertid sænket sig ned over
Stanitzaen. Oppe paa Himlen tændtes de lysende Stjerner, men
nede i Gaderne var der mørkt og ingen Mennesker at se. Na-
sarka blev siddende paa Jordvolden sammen med de unge Piger
og lo og fjasede med dem, saa at man kunde høre det langt borte.
Da Lukaschka var kommet om Hjørnet, sneg han sig videre
krummende sig som en Kat, der skal til at springe løs paa sit
Bytte. Lydløst bevægede han sig fremad, idet han holdt fast i sin
Dolk, for at den ikke skulde være ham til Hinder under Bevæ-
gelsen. Han løb ikke hjemad, men i Retning af Fændrikkens Hus.
Først listede han sig gennem tvende Gader, og derefter drejede
han ind i en Gyde. Saa standsede han pludselig, samlede sin
Kappe om sig og dukkede ned bag et Hegn. ,Nej, se mig til den
Fændrikstøs!" tænkte han ved sig selv. ,Hun indlader sig nok
ikke paa at spøge. Ja, vent du bare, min Pige!"
Lyden af Skridt vækkede ham af disse Betragtninger. Han
gav sig til at lytte og lo saa indvendig, for han kendte paa Gangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
