Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne Tå
kredsen. Sammen med Jeroschka havde Olenin efterhaanden
tømt fem Flasker Vin. Hver Gang den gamle fyldte Glassene paa
ny, rakte han Junkeren det ene og drak ham til. Munden stod
ikke stille paa ham et Øjeblik. Han fortalte om Kosakkernes Liv
i gamle Dage, om sin stærke Prygl af en Fader, der ganske alene
uden andres Hjælp paa sin brede Ryg havde baaret en Vildsvine-
krop, der vejede 400 Pund, og søm havde stukket to Kander Vin
ud i en eneste Slurk. Han fortalte om de Tider, da han selv var
ung, om sin Ven Girtschik, sammen med hvem han i Kvæg-
pestens Tid havde stjaalet Heste hinsides Terek, som de var
svømmet over Floden med, om sine Jagtudflugter — påa én ene-
ste Morgen havde han engang skudt to Hjorte — og om sin
Elskerinde, der var kommet løbende til ham ved Nattetid, naar
han var paa Grænsevagt. Og alt dette skildrede han paa saa vel-
talende en Maade, at Olenin slet ikke lagde Mærke til, hvor ha-
stigt Tiden ilede af Sted.
»Ja, min Far, du har ikke kendt mig i mine Velmagtsdage.
Dengang kunde jeg have ført dig rundt. Nu véd man kun om
Far Jeroschka, at han kan drikke sig en Taar over Tørsten, men
fordum gik der Ry af ham vidt og bredt. Hvem havde altid den
bedste Hest og den smukkeste Krumsabel? Hvem kunde man gaa
hen til, naar man vilde drikke og svire? Hvem maatte de sende
op i Bjærgene, da de vilde have Achmet Khan slaaet ihjel? -—
Jerosehka! Hvem var det, der satte alle Pigebørnene Nykker i
Hovedet? — Jeroschka og ingen anden ! Ja, for jeg var en rigtig
ægte Dhjigita, en Dranker paa en Hals og den behændigste Tyve-
knægt, man kunde tænke sig. Jeg stjal Tscherkessernes Heste,
sang alle mulige Slags Viser, og der var ikke den Ting, jeg ikke
kunde. Nu til Dags gives der ikke saadanne Kosakker mere. Jeg
ærgrer mig, naar jeg ser paa dem. De naar ikke højere fra Jorden
end som saa." — Far Jeroschka førte i det samme sin højre
Haand ud til Siden i en Højde af omtrent tre Alen fra Jorden. —
»De skaber sig som fjantede og har aldrig andet i Hovedet end
Løjer og Fjas. Drikker en af dem for meget, opfører han sig som
et umælende Bæst. Men hvordan tror du, at jeg var i gamle Dage?
Jeg var Jeroschka, den dristige Tyv, kendt viden om, ikke alene i
Stanitzaerne, men ogsaa i Bjærgene. De tscherkessiske Fyrster,
som jeg havde sluttet Venskab med, kom og besøgte mig. Og jeg
var Ven med alle mulige Slags Mennesker. Om vedkommende
var Tatar eller Armenier, menig Soldat eller Officer, var mig
5%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
