Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Kosakkerne
Skud i det fjerne, vækker det ogsaa Tanker hos mig. Saa spørger
jeg nemlig mig selv: ,Hvem er det, der skyder? Er det en Kosak,
der ligesom jeg ligger paa Lur efter Vildsvinene? Har han dræbt
et Vildsvin, eller kun anskudt det, saa at det stakkels Dyr nu
gaar inde mellem Sivene og farver disse med sit Blod." Det er
det værste, jeg véd, naar saadan en Dumrian gaar hen og gør
Ulykker paa Vildtet. ,,Eller,” siger jeg til mig selv, ,skulde det
være en eller anden dum Kosaklømmel, der har dræbt en
Abrek?" Se, det er alle den Slags Tanker, der farer rundt i Ho-
vedet paa mig. — Engang, allerbedst som jeg sad nede ved
Vandet, saa” jeg en Vugge drive ned med Strømmen. Den var hel
og uskadt, kun Kanten var lidt i Stykker. Naada, hvor Tankerne
strømmede ind paa mig. ,,Hvis er den Vugge?" tænkte jeg. NDS
maa være de Djævle af Russere, der er trængt ind i Aulen. Kvin-
derne har de taget med sig, og det lille Barn, som nylig hvilede i
Vuggen, har en eller anden af disse djævleblændte Soldater
dræbt ved at tage det i Benene og slaa det med Hovedet op mod
Væggen." — Bærer Soldaterne sig maaske ikke saaledes ad?
Aa, der er ikke Medlidenhed skabt hos Menneskene! — Og som
jeg sad i disse Grublerier, blev jeg helt vemodig og sagde til mig
selv: ,Vuggen har de smidt ud i Vandet, Moderen har de jaget
fra Hus og Hjem, Hytten har de stukket Ild paa, og Manden, ja
han har nu grebet sin Bøsse og gaar som en Dhjigita paa denne
Side af Floden røvende og plyndrende, hvor han kommer frem."
Saadan kan jeg sidde længe i mine egne Tanker. Men hører jeg
da med ét en Flok Vildsvin bryde ud gennem Tykningen, mærker
jeg Hjertet banke i Livet paa mig. — ,Blot de vilde komme her-
hen i min Nærhed ! De snuser og snøfter, de har nok lugtet mig,"
siger jeg til mig selv og sidder saa stille som en Mus, men Hjertet
banker stærkere og stærkere og siger: Dik! Dik! Dik! Aa, hvor
det saa kribler og krabler inden i mig. Engang i Foraaret, medens
jeg laa paa min Post ude i Skoven, kom der med ét en stor Flok
Vildsvin, der saa’ ud som en eneste sort, bølgende Masse. »1
Faderens og Sønnens Navn!" fik jeg sagt og skulde allerede til at
brænde løs. Men saa var der en stor So inde i Flokken, som
snøftede til sine Grise: ,Tag jer i Vare, Børn, dérhenne sidder et
Menneske og lurer paa jer!" Og i det samme brød hele Flokken
ind i den tætte Underskov, saa at det raslede og bragede i Buske
og Krat."
»Sågde Soen virkelig det til Grisene ?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
