Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Kosakkerne
laa henslængt en blodig Jagtkittel, Halvdelen af en fedtet Pande-
kage og en sønderrevet, forplukket Allike, der brugtes som Lok-
kemad, naar Duehøgen skulde dresseres til Jagt. Paa Bænkene
henne ved Ovnen laa hulter til bulter imellem hinanden Bøsse,
Dolk, Jagttaske, Sko af ugarvet Læder, vaadt Linned og Klude.
I et Hjørne stod en Strippe med snavset og stinkende Vand, og
i dette noget Fodtøj, som skulde blødes ud. Paa Gulvet laa hen-
kastet et Net og flere dræbte Fasaner. En Lokkefasan, der var
tøjret i det ene Ben, spankede om i Smudset i Nærheden af Bor-
det. Der var ikke gjort Ild i Ovnen; inden i den stod et Skaar
med noget i, der lignede Mælk, og oven paa den sled en hvæ-
sende Falk i sin Snor, medens en forpjusket Duehøg skævede
ned til Lokkefasanen, idet den skiftevis lagde Hovedet paa højre
og venstre Side. Far Jeroschka selv laa paa Ryggen og i bar
Skjorte i en lille kort Seng, der var slaaet op mellem Ovnen
og Væggen. Han stemmede begge sine kraftige Ben mod Ovnen
og pillede med sine tykke Fingre Skorpen af alle de Saar, som
Høgens Kløer havde kradset i hans Hænder, naar han bar den ud
paa Jagt. I hele Hytten, men især i Nærheden af den gamle
Jæger, var Luften krydret med den stramme og ubehagelige
Luft, der altid ledsagede ham.
»Er du hjemme, Far?" spurgte en Stemme ind gennem Vin-
duet. Jeroschka kendte straks paa Røsten, at det var hans Nabo
Lukaschka, som stod udenfor.
,Ja, vist er jeg hjemme. Træd indenfor. Kommer du for at se
til mig, Lukaschka, eller skal du ud paa Grænsevagt?"
Saa snart Høgen hørte sin Herres Stemme, rystede den sine
Fjer, baskede med Vingerne og rev og sled i Snoren.
Gamle Jeroschka foragtede alle de unge Kosakker. Der var
kun én af dem, han virkelig holdt af, og det var Lukaschka, nær-
mest maaske, fordi denne ikke sjældent bragte ham Vin og an-
dre gode Ting, som han kunde trænge til. Naar Far Jeroschka
havde saadanne gode Bekendtskaber, laa det i, at han hele sit
Liv igennem havde fulgt sine Indskydelser. Og han var altid
heldig med disse, for han fik dem ikke, uden at han kunde sige
til sig selv: ,Naa, det er Folk, som har lidt til Bedste; jeg giver
dem en Vildsvinekølle eller en Fasan, og saa glemmer de heller
ikke mig, men forærer mig en ånden Gang en Postej eller lidt
Bagværk."
»Goddag, Lukaschka! Det glæder mig at se dig!" raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
