Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Kosakkerne
Saa snart jeg er færdig, maa jeg af Sted," svarede Lukasch-
ka. — , Men hvor er den døvstumme? Er hun ikke hjemme?"
»Jo, hun staar nede i Gaarden og hugger Brænde. Hun læn-
ges altid efter dig. ,Jeg faar ham nok aldrig mere at se," siger
hun i sit Tegnsprog. Hun fører da sin Haand op og peger paa
Ansigtet, smækker med Tungen og trykker begge sine Hænder
mod Hjertet. Det er sørgeligt at se paa. Skal jeg gaa ud og kalde
paa hende? Dit Eventyr med Abreken har hun fuldstændig for-
staaet."
»Ja, faa hende ind. — Hør, bring mig det Fedt, jeg havde
liggende. Jeg skal bruge det til at smøre min Sabel med."
Moderen gik ud af Døren, og nogle faa Øjeblikke efter kom
den døvstumme op ad de knirkende Trappetrin og ind ad Døren.
Lukaschkas Søster, der var seks Aar ældre end han, lignede ham
overordentlig meget, men hendes Ansigt havde det sløve og plud-
selig skiftende Udtryk, der er ejendommeligt for alle døvstum-
me. Hendes Paaklædning bestod af en grov, lappet Særk og et
gammelt, blaat Tørklæde om Hovedet. De nøgne Fødder var til-
sølede af Gadesnavs. Hendes Ansigt, Hals og Hænder var kan-
tede og muskelstærke, og baade hendes Paaklædning og Ydre
røbede, at hun daglig maatte slide i det som den værste Bonde.
Hun kom ind med en Dragt Brænde, som hun kastede hen foran
Ovnen, og derpaa nærmede hun sig. Broderen med et glad Smil,
der fortrak hele hendes Ansigt, rørte ved hans Skulder og be-
gyndte at gøre nogle hurtige Tegn, som ikke alene satte hendes
Hænder og Ansigt, men endogsaa hele hendes Legeme i Bevæ-
gelse.
»Ja, det er godt, det er gødt! Du er flink, Stepka!" svarede
Broderen, idet han nikkede hen til hende. ,,Du har sørget for alt
og gjort alt i Stand, hvad jeg bad dig om. Du er flink! Dér har du
din Belønning!" tilføjede han og rakte hende to Honningkager,
som han trak op af Lommen.
Hun rødmede over hele Ansigtet af Henrykkelse og udstødte
et vildt Glædesskrig. Derpaa begyndte hun igen paa sine Tegn,
men denne Gang fulgte de endnu hastigere efter hinanden end
før. Lukaschka forstod hende og nikkede smilende til hende. Hun
fortalte sin Broder, at han skulde traktere de unge Piger med
lækre Sager, at de alle fandt ham uimodstaaelig, og at den dej-
lige Marjanka elskede ham. ,,Marjanka" betegnede hun ved først
at pege hurtigt hen i Retning af Mor Ulitkas Gaard og dernæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
